Gå til hovedindhold
117

Customer Service Supervisor

Brænder du for at betjene kunder, og er du frisk, udadvendt og god til at yde kundeservice – så er du måske vores nye kollega.

Air Greenland søger en dygtig Customer Service supervisor til Kundeservicecenteret på hovedkontoret i Nuuk med tiltrædelse 1. december 2017 eller efter nærmere aftale.

Som Customer Service Supervisor vil du referere til Department manager og fungere som dennes stedfortræder.
Endvidere vil du være ansvarlig for at vedligeholde og optimere afdelingens primære systemer bl.a. Amadeus Altea Reservation Desktop og Zendesk.
Udover dette vil du være en del af vores kundeservice team og skal indgå i den daglige drift i Kundeservicecenteret.

  • Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være: Salg, ændring og annullering af billetter på Air Greenlands rutenet
  • Salg og vejledning af øvrige tilkøbsprodukter udbudt på Air Greenlands rutenet
  • Give information, vejledning og rådgive kunder før, under eller efter rejsen
  • Vejlede i brugen af onlinebookingportalen og erhvervsportalen på hjemmesiden www.airgreenland.gl
  • Systemteknisk vedligeholdelse af Amadeus Altea Reservation Desktop inkl. onlinebooking-/erhvervsportalen i samarbejde med relevante interne afdelinger
  • Assistere ved test af Amadeus Reservation Desktop og onlinebooking-/erhvervsportalen
  • Rådgivning af stationstjenesten og øvrige interne bookingafdelinger i brugen af Amadeus Altea og øvrigt produktkendskab.

Der vil være varierende arbejdstider med morgenvagter, dagvagter, aftenvagter samt weekendvagter. Der skal også påregnes vagter på udvalgte helligdage.

Vi forventer du har følgende kvalifikationer:

  • relevant salg- og serviceuddannelse eller erfaring fra lignende stilling, hvor kundeservice har været prioriteret højt
  • gerne har erfaring indenfor rejsebureau- eller luftfartsbranchen
  • Du taler og skriver grønlandsk, dansk og engelsk
  • Du har systematisk tilgang til arbejdsopgaver
  • Du har flair og interesse for IT systemer – og godt kendskab til Office pakken
  • Kendskab til Amadeus Reservation og Ticketing er en stor fordel

Din profil:
- Du er servicemindet, handlekraftig og evner at træffe selvstændige beslutninger.
- Du er udadvendt, kreativ og har højt humør
- Du er stabil og har gode samarbejds- og kommunikationsevner.
- Du har en høj stresstærskel og er fleksibel i nødvendigt omfang, når pressede situationer kræver det
- Du kan håndtere konflikter, er robust og tålmodig
- Du har stor flair for kundeservice

Vi tilbyder en attraktiv og udfordrende stilling i en spændende og til tider hektisk atmosfære. Aflønningen vil være i overensstemmelse med stillingens krav på individuelle vilkår. Hertil kommer årlig feriefrirejse for familien samt en attraktiv forsikringspakke, der bl.a. omfatter heltidsulykkesforsikring, gruppelivsforsikring samt hospitalsdækningsforsikring.

Du kan indhente yderligere oplysninger ved at kontakte Kundeservicechef Helle Pedersen - telefon 343170 / e-mail hpedersen@airgreenland.gl

Ansøgning med relevante oplysninger/papirer bedes sendt til Air Greenlands hjemmeside senest den 26. november 2017

Air Greenland har en stolt tradition for at forstå de særlige behov Grønland har til luftfart. Virksomheden servicerer Grønlands befolkning, turister og erhvervskunder under de forhold, som naturen og afstanden mellem byer og bygder skaber. Dette gør virksomheden til et af verdens mest komplekse luftfartselskaber. Virksomhedens ca. 550 ansatte bidrager til en omsætning på 1,2 mia. kr. årligt, hvilket udgør 15 % af Grønlands BNP. Ca. 75 % af de ansatte har arbejdsplads i Nuuk, resterende langs kysten og i København. Grønlandsk er Air Greenlands førstesprog, hernæst kommer dansk og engelsk.       

Har du spørgsmål til stillingen, eventuelt vedrørende arbejdspladsen eller fysiske forhold, er du meget velkommen til at kontakte HR afdelingen på mail hr@airgreenland.gl eller telefon 343201.