Gå til hovedindhold
125

Museumsleder til Sisimiut

Stillingen som museumsleder ved Sisimiut og Kangerlussuaq er ledig.

Ansøgningsfrist:
27. november 2017

Sted/Afd:
Sisimiut & Kangerlussuaq

Varighed:
Fuldtid

Tiltrædelsesdato:
Piaartumik isumaqatigiinnikkulluunniit

Løn:
Efter overenskomst

Ansættelse- og overenskomster 
Profil
Ansøgeren forventes at have museumsrelevant universitetsuddannelse som f.eks. historiker, arkæolog eller lign. museumsfaglig uddannelse, og har erfaring inden for ledelse. Det forventes at ansøgeren er visionær og har ambition såvel om at videreudvikle Sisimiut og Kangerlussuaq Museum som stærke og professionelle kulturinstitutioner, som at fastholde og udvikle museet eksterne samarbejdsnetværk.

Museumslederens arbejdsområder er
-       Daglig drift og faglig ledelse af personale med dertil koordinering og udvikling af museernes knyttede aktiviteter
-       Arbejde i overensstemmelse med eksisterende samarbejdsaftaler, arkiv- og museumsloven, museernes godkendte budgetter og arbejdsplaner
-       Sikre museernes varetagelse af lokalområdets behov for indsamling, bevaring og formidling af både historiske og samtidsrelevante emner.
-       Museumslederen tilser og sikrer, at bygninger, omkringliggende arealer og ejendommenes inventar vedligeholdes
-       Som del af museumsledelse kan evt. tid til forskning inden for museet geografiske og faglige ansvarsområder aftales herom.

Sisimiut Museum er et kommunalt kulturhistorisk museum med Qeqqata Kommunia som primært geografisk arbejdsområde. Siden 1994 har museet også virket som specialmuseum for Grønlands handel, industri og søfart.

Sisimiut Museum fusionerede i 2015 med Kangerlussuaq Museum, hvor man har samlinger og udstillinger omfattende flyhistorie, den Amerikanske base og boringer i indlandsisen. Daglig bemanding af Kangerlussuaq museum er udliciteret i samarbejde med turistaktører i Kangerlussuaq.

Sisimiut Museum er medunderskriver på en ansøgning til UNESCO, om optagelse af Aasivissuit – Nipisat som verdensarv. Museet er repræsenteret i styre- og projektgruppen til UNESCO ansøgningen.

Sisimiut Museum er en del af det store QIMMEQ projekt, som bl.a. omfatter - i samarbejde med andre grønlandske museer - opbygning af vandreudstilling om den grønlandske slædehund.

Foruden museumslederen består personalet ved Sisimiut Museum af en kontorassistent (20 timer) og en praktisk museumsassistent og en faglig museumsassistent (historiker). samt en timelønnet weekend kustode.

Sisimiut er Grønlands næststørste by med ca. 6500 indbyggere, inklusiv 3 bygder.

Løn- og ansættelsesforhold 
Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til frirejser og bohaveflytning, er i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlings-berettigede organisation.

Der kan anvises bolig, for hvilken der betales efter gældende regler.

Tiltrædelse 1. februar 2018 eller snarest muligt efter aftale.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos fritidsinspektør Fali Kleist på telefon 867400 og e-mail fakl@qeqqata.gl,

Ansøgning med kopi af relevante eksamenspapirer, CV, udtalelser og referencer skal være os i hænde senest den 27. november 2017.

Ansøgning sendes til: 
Qeqqata Kommunia
HR Afdeling
Postboks 1014

3911 Sisimiut
E-mail: job@qeqqata.gl
Web: www.qeqqata.gl

Kontakt:
Fali Kleist
(+299) 86 74 00
fakl@qeqqata.gl