Gå til hovedindhold
125

Konsulent til 3 årig projektansættelse til Departement for Sundhed

Departementet for Sundhed søger en konsulent til at planlægge og implementere en indsats med det formål at øge det tværsektorielle- og det tværdepartementale samarbejde mellem sundhedsområdet, departementer under Selvstyret samt kommunerne. Stillingen er en tidsbegrænset projektstilling for foreløbig 3 år og er ledig til besættelse den 1. januar 2018 eller efter aftale.

Stillingen er placeret i Afdeling for Sundhed og Koordinering og refererer til Departementschefen.  

Det tværsektorielle samarbejde er højt prioriterede strategiske tiltag for Departementet for Sundhed og Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse i de kommende år. Du får derfor en central rolle i strategiudviklingen samt implementeringen af strukturen og rammerne for en optimering af det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde.

Formålet er at effektivisere indsatserne, så de dels er mere ressourceeffektive og dels leverer en bedre service til borgeren. Konsulenten skal understøtte kommunikation, samarbejde, ideudveksling m.m. imellem sektorerne.

Konkrete opgaver kan bestå af:

  • Analyse af processer med henblik på effektivisering af samarbejde mellem sektorer der samarbejde med sundhedsvæsenet
  • Forberedelse af sundhedsaftaler mellem Sundhedsdepartementet og kommuner
  • Iværksætte kursus og uddannelsesinitiativer til fremme af tværsektorielt samarbejde
  • Samarbejde med kommuner og andre sektorer om opfølgning på implementering af strategier/handleplaner

Vi forventer at du er:

  • Udadvendt og er god til at kommunikere målrettet
  • Kan have mange bolde i luften men holde hovedet koldt
  • Er klar på en del rejseaktivitet
  • Dobbeltsproget (dansk og grønlandsk) i skrift og tale

Dine kompetencer:

  • Uddannelse på kandidat niveau, eksempelvis indenfor det sundhedsvidenskabelige område, offentlig administration, kommunikation el. lign.
  • Erfaring fra arbejde i den offentlige sektor, gerne både fra enheder i den kommunale sektor og fra andre enheder under Selvstyret
  • Erfaring med analyse og strategiarbejde

Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. 
Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Ansøgning og kontakt
Der er ansøgningsfrist d. 27. november 2017.

Ansøgningen vedlægges CV, uddannelsesbeviser samt kontaktinformationer på tre referencepersoner.

Du er velkommen til at indhente yderligere oplysninger om jobbet ved henvendelse til Departementschef Tine Pars på telefon +299 34 66 25 eller på mail tine@nanoq.gl
I øvrigt henvises til hjemmesiden www.peqqik.gl.

Søg stillingen online