Gå til hovedindhold
117

Mittarfeqarfiit søger en skarp Contract Manager

Har du interesse indenfor forhandling og kontraktstyring? Leder du efter en spændende mulighed for at arbejde med juridiske kontrakter inden for det kommercielle område? Er du indstillet på have ansvaret for, at sikre fundamentet for Mittarfeqarfiits indtægter og sikre fornuftige indkøbspriser? I så fald, så er du måske vores nye Contract Manager, der både får ansvaret for indkøb samt kontraktstyringen af de kommercielle aftaler med kunder og samarbejdspartnere.

Ansvarsområder:

  • Sikre MIT fordelagtige kommercielle aftaler i tæt samarbejde med Salgsafdelingen
  • Være udførende på, at sikre løbende pristalsregulering og justering af priser ved ydelser, ændrede rammer og vilkår
  • Sikre korrekt afregning fra Mittarfeqarfiits billing-system iht. gældende kontrakter.
  • Facilitere indkøb og sikre MIT fordelagtige indkøbsaftaler og priser
  • Ledelse af en indkøber og sortiment
  • Bidrage til mere nøjagtige forecasts på økonomiske prognoser
  • Sikre gennemsigtighed og overblik over kontrakter


Som Contract Manager vil du være en del af hele forhandlingsprocessen, fra start til slut. Du kan således forvente, at stillingen er en ?hands on? funktion, hvor stillingen selv er udførende i forhold til kontraktudarbejdelse. Der vil fra start være et stort fokus på at få eksisterende kommercielle aftaler gjort tidssvarende, ligesom flytningen af Mittarfeqarfiits indkøbsfunktion skal planlægges, etableres og sikres oplært.

Du vil få nogle spændende og alsidige opgaver på en spændende arbejdsplads i udvikling, der vægter gode vilkår for vores medarbejdere og værdsætter et godt kollegialt samvær.


Kvalifikationer:
Vi søger en Contract Manager der er nysgerrig efter forhandlinger, kontraktudarbejdelse og kontraktledelse. Generel viden om aftaleret, forhandlinger og indkøb er en fordel. Vi forventer at den rette kandidat skal være analytisk dygtig, være serviceindstillet og flydende på skriftligt engelsk og dansk.


Du er en udadvendt person med et stærkt personligt drive og engagement. Du trives i et travlt miljø og bringer en go-fix-attitude og en sans for humor til at arbejde i en travl hverdag. Endelig skal du have en stærk arbejdsmoral, og en vilje til at tage ansvar for din egen læring.

Om afdelingen Contracts:
Indkøbsafdelingen med to stillinger flytter fra Danmark til hovedkontoret i Nuuk primo 2018. I forbindelse med flytningen overgår Indkøbschefen til en Contract Manager, hvor afdelingen fremadrettet udvider ansvaret for indkøb til også at dække kontraktstyringen af de kommercielle aftaler. Afdelingen får fremover en central rolle i forhold til hele indtægtssiden i Mittarfeqarfiit, ligesom afdelingen skal sørge for at sikre gode indkøbsaftaler.

 

Ansættelsesvilkår:
Stillingen er placeret i Nuuk, hvor Mittarfeqarfiit har hovedkontor. Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Få mere at vide:
Ønsker du at vide mere, eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kommerciel direktør Jeppe Jensen telefon 38 26 49 eller mail jeje@mit.gl. Spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen på mail: hr@mit.gl

Du kan finde yderligere information om Mittarfeqarfiit på vores hjemmeside www.mit.gl

Er du interesseret?
Så ser vi frem til at modtage din ansøgning, cv samt uddannelsesbeviser via nedenstående link senest d. 26. november 2017. Der vil løbende blive afholdt samtaler.

Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne, driver 13 lufthavne og 46 helipads i Grønland. Vi varetager over 60.000 operationer (start og landing) og servicerer mere end 350.000 passagerer om året. Med ca. 400 medarbejdere er vi en af landets største arbejdspladser, og vi arbejder konstant på, at udvikle vores medarbejdere og forretning. Vi tilbyder således en lang række services og uddannelser, hvilket også sætter os i stand til at bidrage positivt til samfundsudviklingen.

Send din ansøgning via dette link