Gå til hovedindhold
125

Dette jobopslag er udløbet

Butikschef til Upernavik

Er du ambitiøs og klar til nye udfordringer? Kan du gå forrest, vise vejen og sikre at vores kunder altid oplever ekstraordinær service, så søger Pilersuisoq Upernavik en dygtig og målbevist Butikschef med tiltrædelse pr. 1. december 2017 eller efter nærmere aftale.

Vi lægger vægt på allerhøjeste kundeservice og vi forventer at du bidrager til dette og har et ønske om at bidrage til vores fortsatte succes. Du vil få stor frihed i dit daglige arbejde og det er derfor vigtigt at du er ansvarsbevidst og i stand til at prioritere og planlægge din tid.

Vi forventer at du er konkurrenceminded, og er i stand til, i samarbejde med personalet, at udvikle og tænke nyt for at sikre kunderne får den bedst tænkelige indkøbsoplevelse.

Butikschefen har reference til Salgschefen i Sisimiut.

Du vil som butikschef i Upernavik få ansvaret for:

  • En butik med store muligheder for øget vækst
  • En optimering af detail- og engrosomsætning, hvor løbende kundekontakt er af største vigtighed
  • 40 medarbejdere der kræver en synlig butikschef med lederegenskaber og engagement 
  • Aktivitetsplaner som altid skal sørge for at vi er kundernes foretrukne indkøbssted

Som butikschef vil dine primære arbejdsopgaver være:

  • At udvikle en resultatorienteret forretningsdrift for Pilersuisoq Upernavik
  • At sikre en kontinuerlig vareforsyning således at butikken altid fremstår salgsklar
  • At sikre at vinterforsyningen af varer sker optimalt
  • At udvikle og motivere alle medarbejdere til at yde deres bedste
  • At have en god og samarbejdsvillig kontakt med kunder og samarbejdspartnere 
  • Salgsklar butik hver dag

Vi ønsker stillingen som butikschef besat med en person:

  • Der går forrest og som er ambitiøs og resultatorienteret
  • Der kræver det optimale af sig selv og sine medarbejdere
  • Der kan udvikle sig selv og sine medarbejdere, både personligt og professionelt
  • Der er naturlig leder og som kan inspirere og motivere
  • Der har overblik, selv i stressede situationer
  • Der kan leve integreret i et yderdistrikt, hvor der er vintermørke 
  • Sproget – grønlandsk, dansk

Til den rette ansøger tilbyder vi:

  • Løn efter kvalifikationer på individuelle vilkår
  • Bolig for hvilken der betales depositum og husleje m.v. efter gældende regler
  • Tiltrædelsesrejse, samt bohaveflytning

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte Salgschef Ole Løvstrøm på tlf.: 86 23 07, mobil: 53 21 45 eller pr. mail til: olo@kni.gl.

Ansøgning
Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse bilagt CV, udtalelser og referencer skal være os i hænde senest den 15. november 2017.

Ansøgningen sendes til:
KNI A/S
HR-afdelingen
Postboks 319
3911 Sisimiut

Du kan også sende din ansøgning på telefax: 86 23 97 eller mail: jobs@kni.gl

KNI A/S er Grønlands største handels- og servicevirksomhed
Grønland er et samfund i rivende udvikling. Det samme er KNI, der binder det kæmpemæssige land sammen med livsvigtige forsyninger.

Servicekontoret ligger i Grønlands næststørste by Sisimiut, tæt på Polarcirklen og den internationale lufthavn i Kangerlussuaq - landets trafikale knudepunkt. Vi beskæftiger godt 1000 medarbejdere i hele Grønland og har en årlig omsætning på godt 2,5 mia. kr.

KNI A/S består af detailkæden Pilersuisoq, energidivisionen Polaroil, KNI Engros, lammeslagteri Neqi A/S. Desuden driver KNI A/S en Duty Free butik på lufthavnen i Kangerlussuaq.