Gå til hovedindhold
103

EJENDOMSFUNKTIONÆR– INI A/S KANGERLUSSUAQ

Vi søger en ny kollega til vores ejendomsservicekontor i Kangerlussuaq.

Her er muligheden for et afvekslende og serviceorienteret job, med mange samarbejdsflader.

Som ejendomsfunktionær skal du kunne yde den allerbedste service over for vores lejere.

Ejendomsfunktionærens primære arbejdsopgaver vil være beboerservice og ejendomsdrift. Du vil få ansvar for:

  • Planlægning og forestå arbejdets gennemførelse i boligafdelingen
  • Indflytningssyn, udfærdigelse og opfølgning af mangellister
  • Fraflytningssyn, udfærdigelse af synsrapporter, igangsætning af istandsættelse efter nærmere aftale med inspektør
  • Udførelse af mindre reparationer og vedligeholdelsesarbejde
  • Diverse øvrige forefaldende opgaver

Engageret og ansvarsbevidst uanset opgavens karakter
Du har erfaring og håndelag for løsning af praktiske opgaver, og gerne en håndværksmæssig baggrund, du er serviceminded og har en fleksibel indstilling til arbejdsopgaverne. Du er også:

  • Både selvstændig og god til at samarbejde
  • Mødestabil
  • Glad for at arbejde ude samt for kontakten med mange mennesker
  • I besiddelse af kørekort til personbil

Slut dig til INI-familien – og gør boliger til hjem
Vi tilbyder en afvekslende stilling, masser af frisk luft og kontakt med beboerne og hvor du selv kan medvirke til at præge arbejdet. Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsklima og vi har en uformel og fri omgangstone.

 

Ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og SSK-Arbejdslederforeningen for ejendomsfunktionæren. Der kan anvises bolig til stillingen.

 

Tiltrædelse:
I henhold til nærmere aftale.

 

Interesseret i jobbet?
Du kan få mere af vide om stillingen hos Kundechef Minannguaq Zeeb på tlf. 534600 eller på mailadresse mze@ini.gl.

Send din ansøgning, CV, og andre relevante papirer snarest muligt og senest den 25. oktober 2017.

INI A/S
HR-afdelingen
Postboks 1020
3911 Sisimiut
E-mail: job@ini.gl

 

Vision
INI sikrer boligforhold der danner grundlag
for trivsel og livskvalitet

Mission
INI skaber værdi for samfundet,
lejere og boligejere

Værdier
· Ansvarlighed · Engagement · Respekt · Professionalisme

 

INI er i konstant udvikling som serviceorienteret virksomhed. Vi forventer, at du kan identificere dig med vores værdier, og at du tager ansvar for alle dine opgaver og følger dem til dørs. Du engagerer dig i dit arbejde, dine kollegaer og dem du servicerer, og du vil være med til at gøre en forskel. Du behandler alle med respekt og værdsætter forskellighed. Du har en professionel tilgang til dit arbejde. Omhyggelighed og samarbejde på tværs er en selvfølge for dig.

Det er ansvarlighed, engagement, respekt og professionalisme for os.