Gå til hovedindhold
113

Juridisk special/chefkonsulent til Departementet for Sundhed

Departementet for Sundhed søger jurist på specialkonsulent / chefkonsulentniveau til den 1. Januar 2018.

Brænder du for at servicere og rådgive det politisk administrative niveau om juridiske problemstillinger? Er du en team player og er du god til at kommunikere? Og kan du trives i et område med stor mediebevågenhed? Så har du mulighed for at søge denne spændende stilling.

Til vores afdeling for jura søger vi en erfaren jurist til både udarbejdelse af ny sundhedslovgivning og løsning af lovgivningsmæssige opgaver og juridiske problemstillinger, ligesom du skal samarbejde med sundhedsfaglige og administrative kolleger om sundhedsrelaterede spørgsmål.

Departementet for Sundhed er den øverste myndighed på sundhedsområdet. Vores primære opgave er, at sikre Naalakkersuisut (Landsstyret) et solidt beslutningsgrundlag i udviklingen af initiativer på sundhedsområdet, der fremmer folkesundheden i Grønland.

Vi er et alsidigt team bestående af jurister, sundhedsfaglige konsulenter, tolk og AC-fuldmægtige, som sætter samarbejde og faglighed højt. Vores arbejdsmiljø er åbent og uformelt. Vi har en kultur, der giver alle mulighed for at bidrage med nytænkning til organisationen samt til løsning af vores opgaver. Derfor er det en fordel, hvis du har sundhedsområdet som interessefelt, men vigtigst er det, at du er åben og samarbejdsorienteret.

Som juridisk special/chefkonsulent vil dine opgaver bestå af:

  • Servicere Naalakkersuisoq for Sundhed
  • Forberede og udarbejde lovgivning på sundhedsområdet
  • Understøtte udviklingen af sundhedsvæsenet med juridiske løsninger og muligheder
  • Yde intern og ekstern juridisk rådgivning
  • Udarbejde svarnotater, politisk responser og redegørelser
  • Ansvarlig for den juridiske rådgivning og vejledning til ledelsen
  • Ansvar for faglig ledelse og sparring med øvrige jurister samt for prioritering af opgaverne

Vi forventer, at du

  • Kendskab til eller erfaring med lovgivning inden for sundhedsområdet
  • Har erfaring som jurist fra en politisk styret organisation
  • Er god til at arbejde projektorienteret i et tværfagligt miljø
  • Kan arbejde selvstændigt såvel i team, er struktureret og er kvalitetsbevidst
  • Arbejder godt også til tider under tidspres og er omstillingsparat
  • Er god til at kommunikere og har godt humør
  • Udviser en stærk ansvarsfølelse for løsning af opgaverne

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelse vil i udgangspunktet ske som specialkonsulent. Hvor den pågældende måtte opfylde betingelserne herfor, kan ansættelse ske som chefkonsulent.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler.  Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

Ansøgning og kontakt
Der er ansøgningsfrist den 31. oktober 2017.

Ansøgningen vedlægges CV, uddannelsesbeviser samt kontaktinformationer på tre referencepersoner.

Du er velkommen til at indhente yderligere oplysninger om jobbet ved henvendelse til Departementschef Tine Pars på telefon +299 34 66 25 eller på mail tine@nanoq.gl. I øvrigt henvises til hjemmesiden www.peqqik.gl.

Søg stillingen online