Gå til hovedindhold
113

Sekretær til Chefen for Arktisk Kommando

Trives du i en travl hverdag, er du struktureret, omhyggelig, udadvendt og er du god til at samarbejde? Så er du måske den sekretær, vi har brug for til at indgå i et aktivt miljø med en afvekslende hverdag i Arktisk Kommando.

Om os
Det arktiske område spiller en central rolle i det geopolitiske spil, hvor både miljø og de mulige potentielle ressourcer har stort fokus globalt. Du har en enestående mulighed for at blive en del af dette unikke tjenestested i det danske Forsvar og være med til at sikre og værne om rigsfællesskabets suverænitet i Arktis.     

Du vil som chefsekretær blive placeret i Arktisk Kommandos Ledelseselement, hvor der er en chef, en militær assistent, en besøgsofficer og en Public Affairs Officer. Ledelseselementet arbejder blandt andet med ledelsesstøtte og adjudantur, sekretærvirke for både chefen og vicechefen, eget økonomi- og budget, presse og kommunikation, stabskoordination samt sekretariats- og kontaktvirksomhed. Elementet har mange forskellige arbejdsopgaver, der spænder bredt. Vi lægger vægt på et godt indbyrdes samarbejde og fleksibilitet i opgaveløsningen.

Om stillingen
Vores styrke, og vigtigste ressource, er medarbejderne og den forskellighed, som de tilfører vores element. Vi har brug for alle, som bidrager fleksibelt og proaktivt til vores opgaveløsning. Medarbejderne i Ledelseselementet er innovative, dedikerede og leverer opgaveløsning af høj kvalitet. Samtidigt fokuserer vi på at skabe det bedste arbejdsklima i Forsvaret gennem trivsel og udvikling.

Du vil, som sekretær for ledelsen i Arktisk Kommando, være ansvarlig for mødeplanlægning, koordinering af kalendere og aftaler for både chef og vicechef. Du varetager referentopgaver, udarbejder breve og invitationer samt forestår arrangementer af repræsentativ karakter ved enheden. Desuden foretager du de praktiske foranstaltninger i forbindelse med chefens og vicechefens rejse- og mødevirksomhed.

Du vil, i et vis omfang, skulle støtte Arktisk Kommando andre kerneopgaver ved bl.a. højtideligheder, besøg og enhedsarrangementer.

Slutteligt er du ofte bindeled imellem Ledelseselementet til andre af kommandoens sektioner i samarbejder på tværs af organisationen.

Om dig
Du har en kontoruddannelse og har praktisk erfaring fra en lignende sekretærstilling. Dine spidskompetencer er planlægning, styring og samarbejde. Ud over dine faglige kvalifikationer og kompetencer skal du skal være god til at arbejde selvstændigt med dine opgaver.

Det forventes, at du har god ordenssans og er punktlig samt, at du optræder ansvarsfuldt og serviceminded i dit arbejde, da resten af organisationen er afhængig af det. Fortrolighed, diplomati og diskretion er nøgleord for dit virke som sekretær for det team, der håndterer ledelsesstøtte til chefen og vicechefen. Du ser den lille forskel i rutineprægede arbejdsopgaver, og du skal desuden være en dygtig, effektiv og diplomatisk kommunikator i både skrift og tale, på såvel dansk som på engelsk. Taler du grønlandsk er det yderligere en stor fordel. Vi påskønner, at du har let til smil, du er nærværende og du har med situationsfornemmelse let ved at omgås andre, både kollegaer og besøgende gæster.

Du har IT brugerkundskaber svarende til PC-kørekort og kendskab til SAP og KESDH er ønskeligt. Godt kendskab til forsvarets og Arktisk Kommandos organisation er ønskeligt.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Chefen for Ledelseselementet for Arktisk Kommando Major Tim Eggen  Hansen på telefon +299 521844 eller HR-Partner Major Allan Hermansen på +299 491104.

Send en kortfattet ansøgning og CV til FPS-RA-MA01@mil.dk.

Ansøgningsfrist. 29. oktober