Gå til hovedindhold
98

Dette jobopslag er udløbet

Vi søger en erfaren advokat med mod på både personlig udvikling og store faglige udfordringer

Som advokat hos os er det ikke kun udsigten fra dit skrivebord, der er enestående. Det er fremtidsudsigterne også.  Så hvis du kan lide, at der er “højt til loftet”, og har mod på at prøve kræfter med store og spændende faglige udfordringer, er du muligvis den erfarne advokat, vi søger.

Den advokat, vi er på udkig efter, skal som udgangspunkt have et indgående kendskab til førelse af retssager samt solid erfaring indenfor områder som entrepriseret, kontraktret og selskabsret. Og derudover tager vi for givet, at du er velformuleret på såvel dansk som engelsk – både i skrift og tale.

Til gengæld kan vi tilbyde et særdeles spændende og udfordrende job, som du i meget vidt omfang selv er med til at forme. Ansættelsesvilkårene er attraktive og forhandles efter kvalifikationer, og vi har en god personalebolig stående parat til dig.

Udover de faglige udfordringer og de interessante fremtidsudsigter kan vi også byde på et godt arbejdsklima og et hold erfarne, kompetente og engagerede medarbejdere – samt et integreret samarbejde med vores kolleger i advokatfirmaet Horten i København. Og oven i kan vi også byde på en fritid med mulighed for oplevelser, du ikke finder ret mange andre steder.

Nuuk er på mange måder en storby som de fleste. Vi har godt nok ikke en million indbyggere, men vi er velforsynede med butikker, caféer, kulturliv mv. Og så har vi naturen lige uden for døren. På en god dag kan du både se havørnen cirkle over vandet og de store pukkelhvaler boltre sig i fjorden.

Så er du en af dem, der nyder at bruge din fritid i selskab med f.eks. jagtriflen, vandrestøvlerne, skiene eller fiskestangen, finder du næppe bedre omgivelser, uanset hvilken retning du kigger i.

Du må være indstillet på at bosætte dig i Nuuk i minimum 3 år – helst mere.

For yderligere oplysninger om Nuna Advokater, se vores hjemmeside på www.nuna-law.gl og facebook.com/NunaLaw

Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte advokat Peter Schriver på email ps@nuna-law.gl eller via telefon (+299) 32 13 70 – efter kl. 12.00 dansk tid (i Grønland er vi 4 timer ”bagefter” dansk tid, så når klokken er 09.00 i Danmark, er den kun 05.00 i Nuuk).

Ansøgningsfrist: 20. oktober 2017

Ansættelsestidspunkt: Gerne fra årsskiftet – eller efter nærmere aftale.

 

______________________________________________________________________

 

Nuna Advokater er Grønlands førende advokatfirma. Vi har haft kontor i Nuuk i 50 år og har et integreret samarbejde med Horten Advokatpartnerselskab - ét af Danmarks største, mest velrenommerede og internationalt orienterede advokatfirmaer. Vi beskæftiger pt. 11 medarbejdere, heraf 6 jurister.
Nuna Advokater vil være kendt som den seriøse, engagerede og nærværende partner – både for erhvervslivet, det offentlige og privatpersoner, der har brug for kompetent juridisk bistand indenfor såvel grønlandsk som dansk og international lovgivning.
Vi insisterer på at gøre en forskel ikke kun i forhold til de resultater, vi skaber for vore klienter, men også i forhold til måden, vi behandler vore klienter og deres sager på. Derfor er der for os kun en måde at behandle en sag på ... den rigtige.
Det centrale i vores virksomhed er erhvervsrådgivning, og vore klienter er både grønlandske, danske og udenlandske virksomheder med interesser i Grønland – ikke mindst inden for olie- og mineralsektoren. Men vi beskæftiger os naturligvis også med andre former for juridisk rådgivning og bistand end de nævnte, bl.a. ansættelsesret samt familie- og skifteret.