Gå til hovedindhold
106

Dette jobopslag er udløbet

Museumsinspektør til det immaterielle kulturarvsområde

Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu (NKA) søger museumsinspektør med primær arbejdsområde inden for det immaterielle kulturarvsområde.
Stillingen ønskes besat d. 1. november 2017 eller snarest derefter.

NKA har ansvaret for beskyttelsen af den immaterielle kulturarv i Grønland.
Inspektørens særlige arbejdsområde omfatter varetagelse af NKAs og Grønlands interesser og forpligtelser over for UNESCOs Konvention til beskyttelse af den immaterielle kulturarv.

Inspektørens primære opgave består således i at identificere og definere elementer af immateriel kulturarv, som findes i Grønland.
Inspektøren skal i denne sammenhæng udarbejde og løbende opdatere en fortegnelse over kendt immateriel kulturarv ved at inddrage samfund, grupper og relevante organisationer.

I øvrigt har inspektøren ansvaret for det etnologiske arbejde med særlig henblik på kortlægning af begrebet om immateriel kulturarv og dets indhold i samarbejde med andre inspektører.
Inspektøren skal således være med til at udarbejde en strategi og prioritering mhp. afdækning af området.

Stillingen ønskes besat med en Ph.D eller en kandidat i antropologi/etnologi eller kulturhistorie eller en tilsvarende universitetsuddannelse.

Ansøger skal have et indgående kendskab til grønlandsk sprog, kultur og historie.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands
Selvstyre og DM eller en anden relevant forhandlingsberettiget organisation.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til direktør Daniel Thorleifsen på tlf. 34 22 01.

Ansøgning med bilag, herunder CV, eksamensbeviser og udtalelser, stiles til direktøren på e-mail: daniel@natmus.gl og skal være institutionen i hænde senest den 15. oktober 2017.

Søg stillingen online