Gå til hovedindhold
107

KURSUSKOORDINATOR TIL SOCIALPÆDAGOGISKE UDDANNELSER I GRØNLAND

Har du mod på nye udfordringer og er klar til nye horisonter, så har vi en spændende stilling til dig som kursuskoordinator ved PI/SPS Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat. 

PI/SPS er det eneste socialpædagogiske seminarium i Grønland, beliggende tæt op ad verdens største og smukkeste Isfjord, som er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.

Seminariet har ca. 350 studerende på 5 forskellige uddannelser: socialhjælperuddannelse, socialassistentuddannelse, professionsrettet bacheloruddannelse til socialpædagog, den decentrale pædagoguddannelse samt dagtilbudsmedhjælperuddannelsen. Vi har godt 40 ansatte hvoraf ca. 20 er undervisere.

PI/SPS dækker hele Grønland med følgende væsentlige funktionsområder:

  • at uddanne kvalificerede socialpædagoger, socialassistenter og socialhjælpere
  • at forestå kurser, efter- og videreuddannelse inden for det socialpædagogiske fagområde
  • at forestå dagtilbudsmedhjælperuddannelse lokalt efter behov.
  • at inspirere til udvikling i den socialpædagogiske sektor – fagligt og uddannelsesmæssigt.

PI/SPS har indviet ny bygning i Ilulissat, med mulighed for et fremtidigt større optag af studerende. Det kan være et samarbejde med eksterne parter omkring uddannelser og tværfaglige forløb og/eller opstart af nye uddannelser. Desuden ønsker vi mere kursusaktivitet og du bliver en del af et team ved PI/SPS med mulighed for, at præge og videreudvikle kursusforløb i tråd med Seminariets mål, om at bidrage til og gøre en forskel i det sociale praksisfelt i Grønland.

Vi søger en kursuskoordinator som kan varetage den faglige udvikling af kurser i PI/SPS regi. Kursusvirksomheden dækker hele Grønland og ambitionen er at blive førende udbyder af kurser inden for det socialpædagogiske område.

For at styrke kursusafdelingen søger vi en kursuskoordinator, der i samarbejde med kursuslederen og kursussekretariatet kan styrke udvikling og udbuddet af kurser. Det forventes, at du har/får tæt kontakt til praksisfelt og vores undervisere, hvorfor også udbud af vores praktikvejlederkurser samt eventuelt den koordinerende opgave som praktikkoordinator for vores socialpædagogstuderende kan blive dit arbejdsområde.

Vi vil prioritere ansøgere, der har kendskab til det socialpædagogske felt

Kursuskoordinatorens arbejdsopgaver, vil være at:

  • Udvikle nye kursustilbud, herunder rammer for indhold, forløb og didaktiske overvejelser.
  • Give faglig sparring til kursusunderviserne.
  • Undervise på kurser eller kortere forløb på forløb på vores uddannelser efter behov.
  • Bidrage i samarbejdet mellem kursusafdelingen og grunduddannelserne på PI/SPS.
  • Koordinere, planlægge og evaluere kursusaktiviteter.
  • Søge midler til kurser.
  • Lave opsøgende arbejde og udarbejde kurser i overensstemmelse med efterspørgslen.
  • Indgå i en konstruktiv dialog med kursussekretariatet, tolk og kursusleder.
  • Eventuelt varetage administrative opgaver.

Vi søger en fleksibel og udviklingsorienteret kursuskoordinator, som udover at brænde for det socialpædagogiske fagfelt er en god og samarbejdsvillig kollega, som møder sine omgivelser og arbejdsopgaverne med en positiv tilgang.

Følgende faglighed og kompetencefelt vægtes i ansøgningsrunden:

  • Du er uddannet pædagog med relevant efter-/videreuddannelse evt. master eller kandidat.
  • Du har erhvervserfaring fra dag- og døgninstitutionsområdet med kendskab til socialpædagogens professionsområde og praksisfelt eller andet dokumenteret relevant pædagogisk erfaring fra praksisfeltet inden for det sociale-/samfundsfaglige område.
  • Du har erfaring med kursusvirksomhed.
  • Du har undervisningserfaring.
  • Du kan have mange bolde i luften på én gang og arbejder selvstændigt og systematisk med koordinering af og samarbejde om løsning af arbejdsopgaverne.
  • Du har erfaring fra/kendskab til Grønland og er åben over for andre kulturelle tilgange.
  • Som kursuskoordinator er det en fordel, at du mestre det grønlandske sprog.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til tiltrædelsesrejse og bohaveflytning sker i henhold til gældende aftaler/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og den pågældende forhandlingsberettigede organisation. 

Der kan anvises bolig for hvilken, der betales efter gældende regler.

Yderligere oplysninger kan fås hos Rektor Nuka Kleemann på tlf.+299 38 35 50, mobil +299 55 64 64, mail: nuka@pi.sps.gl eller Studie- og kursusleder Anders Bech Thøgersen på tlf. +299 38 35 80, mobil +299 53 47 75,mail: anth@pi.sps.gl.

Læs mere om seminariet på www.pi.sps.gl og om byen på www.qaasuitsup.gl.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt efter aftale. 
Der er ansøgningsfrist onsdag d. 27. september 2017 kl. 8:00 (grønlandsk tid).

Ansøgning kan fremsendes via mail på adressen: allaffik@pi.sps.gl og efterfølgende tilsendes pr. post vedlagt original ansøgning med referencer og bilag. Ved udvælgelse af ansøgere til samtale tages referencer. Der kræves ny dateret straffeattest.

Ansøgningen stiles til Grønlands Selvstyre, attention Rektor Nuka Kleemann, Perorsaanermik Ilinniarfik/Socialpædagogisk Seminarium, Postboks 519, 3952 Ilulissat.

Søg stillingen online