Gå til hovedindhold
117

Tolk til Departementet for Natur og Miljø

Departementet for Natur og Miljø søger en ny kollega til at hjælpe med kvalitetssikring og oversættelse på tværs af hele departementet.

Departementet består af ca. 35 medarbejdere, der er fordelt på tre afdelinger (Afdelingen for Service, Økonomi og Personale, Afdelingen for Natur og Klima samt Miljø- og Beredskabsafdelingen) og Miljøstyrelsen for Råstofområdet. Under departementet hører desuden Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut).

Vi har fokus på trivsel samt organisations- og medarbejderudvikling i departementet. I det daglige arbejder vi ud fra et fælles værdigrundlag, baseret på:

  • Professionalisme
  • Samarbejde
  • Imødekommende & servicemindede
  • Faglighed


Tiltrædelsesdato: Snarest muligt eller efter nærmere aftale.

Dine opgaver
Du vil indgå i afdelingen for Service, Økonomi og Personale, men bliver en værdsat kollega for alle departementets medarbejdere. Du skal være med til at kvalitetssikre oversættelser og oversætte tekster, og vil derfor komme til at arbejde tæt sammen med ledergruppen og dine kollegaer i andre afdelinger. Du vil hurtigt få et indblik i departementets arbejde, de politiske processer og komme helt tæt på det politiske maskinrum. Du skal være god til at oversætte mellem grønlandsk og dansk, og have en god forståelse for at få teksterne til at lyde flydende og naturlige på begge sprog.

Du kan forvente, at dine primære opgaver vil være:

  • Kvalitetskontrol af oversættelser
  • Oversættelser fra dansk til grønlandsk og omvendt
  • Oversættelse af sager til Naalakkersuisoq, Naalakkersuisut og Inatsisartut
  • Oversættelse af lovforslag, større rapporter og breve
  • Ad hoc opgaver i afdelingen for Service, Økonomi og Personale

Kvalifikationer
Vi forventer at du:

  • Er uddannet tolk
  • Trives i en travl hverdag med skiftende dagsordener
  • Har gode samarbejdsevner
  • Er struktureret og god til at sikre overholdelse af frister
  • Kan arbejde selvstændigt og er hurtig ved tasterne
  • Kan samarbejde med mange forskellige mennesker og fagligheder
  • Har et godt humør og trives i samvær med gode kollegaer

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, sker i henhold til de ved tiltrædelsestidspunktet gældende aftaler/overenskomster mellem Grønlands Selvstyre og de pågældende forhandlingsberettigede organisationer.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingschef Paninnguaq Clasen, tlf. +299 345416, e-mail: pcni@nanoq.gl.

Ansøgningsfrist
Ansøgningen vedlagt CV og kopi af eksamensbevis skal sendes via nedenstående link senest den 25. September 2017.

Vi modtager ikke e-mail-ansøgninger.

Søg stillingen online