Gå til hovedindhold
109

Økonomisekretær til Nuuk

Vi søger en dygtig økonomisekretær på fuldtid til Orbicon Arctic og vores kontor i Nuuk. Du bliver en del af en afdeling med 20 dygtige kollegaer, der vægter kunden, faglig udvikling og daglig trivsel højt. Vi arbejder næsten altid i teams og sørger for at have et klart fælles mål, hvor alle bidrager og inspirerer hinanden. Lige nu arbejder vi bl.a. med institutioner i Nord- og Midtgrønland, havneanlæg i Øst- og Nordgrønland og har etableret kontor i Island.

Orbicon Arctic er en del af Orbicon, og her får du omkring 600 engagerede kolleger. Vi løser opgaver i Grønland, Island, Danmark, resten af Skandinavien samt Nordeuropa. Til det bruger vi hinanden på tværs af faggrænser og geografiske skel, for at skabe de bedste og mest intelligente, bæredygtige løsninger. Vores afdeling udgør en vigtig del af virksomheden.

Dine opgaver:
- Bistå projektlederne med aconto fakturering
- Hjælpe projektlederne med opdatering af pipeline, kvalitetssikring af oprettede projekter
- Fakturering
- Gennemgå rykkerlister
- Godkende købsbilag
- Hotel- og flyreservation
- Telefon og reception
- Diverse kontoropgaver – fx post, kopiering mv.

Din baggrund:
- Du har erfaring i at arbejde med økonomi
- Du har indgående kendskab til Excell
- Du har kendskab til ERP-systemer, f.eks. axapta, c5, m.fl.
- Du er løsningsorienteret, struktureret og god til at have mange bolde i luften
- Kørekort til personbil foretrækkes  

Du får:
- Arbejde på et lille kontor, hvor dagene ikke ligner hinanden med meget forskellige opgaver
- Et godt socialt miljø.  
Ansøgning:
Er jobbet noget for dig, så send os en ansøgning med cv senest den 9 oktober, 2017. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Michael Mørch på micm@orbicon.gl.
 
Om Orbicon
Orbicon er en rådgivende ingeniørvirksomhed med cirka 600 engagerede kollegaer fordelt på 14 kontorer i Danmark, to i Grønland og fire i Sverige. Vi arbejder med at løse nogle af de store udfordringer, vi som samfund står over for i forbindelse med klima, energi, miljø og natur. Orbicon er et 100% ejet datterselskab under Hedeselskabet, der er en erhvervsdrivende fond.
  StillingsbetegnelseØkonomisekretær til Nuuk Ansøgningsfrist09-10-2017 23:59 NavnNuuk, GL   Ansøg her