Gå til hovedindhold
116

Dette jobopslag er udløbet

HR-udviklingskonsulent

 

Vil du være med til at sikre, at Mittarfeqarfiits strategi indenfor HR-området bliver en realitet? Trives du med ansvar, kan du strukturere og følge op på projekter og har du gode samarbejdsevner? Så er du måske vores nye kollega i HR i Mittarfeqarfiit.

Din hverdag i Mittarfeqarfiit
Som HR-udviklingskonsulent bliver du en del af HR-afdelingen, som vil bestå af 4 HR-konsulenter, 1 uddannelseskonsulent samt HR-chefen. HR er ansvarlig for Mittarfeqarfiits personalejuridiske forhold, rekruttering, fastholdelse samt HR-udvikling og uddannelsesområdet. Vi arbejder selvstændigt med opgaverne samtidig med, at vi udøver gensidigssparring, når der er behov for det.

Vores målsætning er, at være medarbejdernes og ledernes foretrukne sparringspartner i alle personaleforhold, og udøve en høj kvalitet i vores service hver gang. Dette opnår vi ved at have fokus på kerneopgaven, udnytte vores kompetencer i afdelingen, og altid sætte kundens behov i centrum.

Dine arbejdsopgaver

  • Implementering og kommunikation af Mittarfeqarfiits strategiske projekter indenfor HR-området.
  • Ledelse af afgrænsede udviklingsprojekter, udvikling af personalepolitikker samt generel organisationsudvikling.
  • Udrulning af og opfølgning på handleplaner i forbindelse med medarbejdertilfredshedsundersøgelser. Du vil derfor fungere som tovholder på MUS og LUS(medarbejderudviklingssamtaler og lederudviklingssamtaler)
  • I samarbejde med Mittarfeqarfiits uddannelseskonsulent vil der være opgaver på det strategiske kompetenceudviklingsområde.
  • Varierede opgaver indenfor HR-området, såsom ledersparring, personlighedstests og feedback samt opfølgning på processer.
  • Du vil ligeledes skulle bidrage til udvikling og optimering af HR-processer i samarbejde med resten af HR-teamet. Vi er et lille team, så vi sørger for at være fleksible og støtte op om hinanden.

Der bliver masser at lave, og det bliver en spændende proces.

 

Vi forventer af dig

  • Du er en god kommunikator, og du kan samarbejde med kollegaer på alle niveauer i virksomheden
  • Du har gerne erfaring med medarbejder-og lederudvikling
  • Du har en videregående uddannelse bag dig
  • Du tager ansvar og optimerer gerne løbende arbejdsopgaver og -processer
  • Du har lyst til at indgå i et godt kollegialt fællesskab, hvor vi gør hinanden bedre
  • Du har gerne erfaring strategiarbejde og projektarbejde

Mittarfeqarfiit tilbyder
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Selvstyret og relevantrfaglig organisation. Arbejdstiden er 40 timer om ugen.

Arbejdsstedet er hovedkontoret i Nuuk, dog skal du kalkulere med lidt rejseaktivitet i forbindelse med stillingen. Som HR-konsulent vil du referere til HR-chefen.

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har anvist personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes retten til anvist personalebolig.

 

Få mere at vide
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til HR-chef Bodil Marie Damgaard på tlf. 382604 eller mobil 527456. Få yderligere information om Mittarfeqarfiit på www.mit.gl.

 

Ansøgning
For at komme i betragtning til stillingen skal din ansøgning og dit cv sendes online via nedenstående link senest onsdag den 20. september 2017. Alle henvendelser behandles fortroligt, og ansøgningerne vil blive behandlet løbende.

Send din ansøgning via dette link:

Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne, driver 13 lufthavne og 46 helipads i Grønland. Vi varetager over 60.000 operationer (start og landing) og servicerer mere end 350.000 passagerer om året. Med ca. 400 medarbejdere er vi en af landets største arbejdspladser, og vi arbejder konstant på, at udvikle vores medarbejdere og forretning. Vi tilbyder således en lang række services og uddannelser, hvilket også sætter os i stand til at bidrage positivt til samfundsudviklingen.