Gå til hovedindhold
116

Dette jobopslag er udløbet

Nukissiorfiit søger den bedste ERP-konsulent

Vi søger en forretnings- og serviceorienteret ERP-konsulent til en nyoprettet prioriteret funktion på hovedkontoret i Nuuk. Der er tale om en udfordrende stilling i den landsdækkende energiforsyningsvirksomhed, der er midt i en udfordrende forretningsudvikling, hvor der skabes omkostningseffektive og bæredygtige løsninger til gavn for vores kunder. Herunder er videreudvikling og optimering af den vedvarende energiforsyning sammen med drikkevandsforsyningen centrale omdrejningspunkter med ambitiøse målsætninger og udfordrende rammebetingelser.

 

Nukissiorfiit har investeret i et moderne ERP-system, det AX-baserede Xellent, der integrerer den samlede drift af virksomheden. Hertil anvender vi Cognos til formatering af relevante BI-rapporter. Den effektive udnyttelse af ERP-systemet inkl. Cognos hænger tæt sammen med organisationens systemforståelse og den enkelte medarbejders systemfærdigheder. Med henblik på at optimere udnyttelsen af ERP-systemet investeres nu massivt i intern efteruddannelse i Xellent. Det er i denne forbindelse, at vi søger en ERP-konsulent, som kan undervise og supportere virksomhedens mange Xellent-brugere med henblik på, at vi får det fulde udbytte af investeringen i ERP-systemet Xellent.

 

Jobbet
Som ERP-konsulent er det din hovedopgave at yde effektiv support til virksomhedens Xellent-brugere. Herunder skal du koordineret med de modulansvarlige tilrettelægge og gennemføre en systematisk undervisning i den forretningsorienterede brug af ERP-systemet. Jobbet indebærer herudover, at du skal udarbejde dobbeltsprogede og illustrerede procedurebeskrivelser samt bidrage til administration og forretningsudvikling af systemet, herunder at brugerfladen optimeres i samarbejde med leverandøren.

 

Har du særlige forretningsorienterede IT-forudsætninger, vil disse sandsynligvis kunne udnyttes, idet der i virksomhedens udviklingsproces vil være gode muligheder for, at du kan sætte dit præg på stillingens indhold. 

 

Kvalifikationer
Der er flere indgange til stillingen og din succes, men udgangspunktet er, at du har solid erfaring med implementering og support af et ERP-system. Det et krav, at du er flersproget grønlandsk/dansk, og at du kan undervise på begge sprog, - også via video. Hertil lægger vi vægt på, at du har:

  • En praktisk og resultatorienteret tilgang til din opgaveløsning i stort og småt
  • En struktureret arbejdsform med sans for detaljens betydning i rammen af et godt IT-overblik
  • Gode formuleringsevner både mundtligt og skriftligt samt forståelse for behovet for dokumentation
  • En professionel og vedholdende indstilling til opgaveløsningen, - også når du møder de svære opgaver
  • Et godt kendskab til arkitektur, applikationer, netværk og infrastruktur samt helpdesk og sagsstyring 
  • En relevant uddannelsesbaggrund, og at du er motiveret for at bidrage til optimering af ERP-driften

Hertil er du udadvendt med talent for at holde fokus i pressede situationer og for at kunne formidle viden i et resultatorienteret samarbejde med dine omgivelser.

 

Ansættelsesforhold og nærmere oplysninger
Du tilbydes en arbejdsplads præget af et professionelt og dynamisk arbejdsmiljø med gode muligheder for personlig og faglig udvikling gennem opgaveorienteret efteruddannelse. For den rigtige ansøger er der gode faglige og personlige udviklingsmuligheder i jobbet.

 

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og den relevante faglige organisation. Der kan ikke anvises bolig til stillingen. Se www.nukissiorfiit.gl for yderligere information om Nukissiorfiit, idet nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til IT-chef Gunnar Alu Petrussen gap@nukissiorfiit.gl eller på tlf. nr. (+299) 34 95 00.

 

Ansøgningsfristen er den 25. september 2017

Ansøgning med CV, kopi af uddannelsesbeviser samt referencer fremsendes via mail til hr@nukissiorfiit.gl eller med A-post til Nukissiorfiit, Postboks 1080, 3900 Nuuk.