Gå til hovedindhold
116

Dette jobopslag er udløbet

Direktionsassistent søges til at indfri ambitiøse mål i Mittarfeqarfiit

Mittarfeqarfiit fortsætter i disse år en forandringsproces, der skal klæde virksomheden på til fremtidens opgaver indenfor den grønlandske infrastruktur. Vi har et forestående arbejde med at videreudvikle Mittarfeqarfiits strategiske fokus, hvilket vil involvere store dele af virksomheden. Til at understøtte dette arbejde søger vi en ny direktionsassistent, der som stabsfunktion for den øverste ledelse i Mittarfeqarfiit, skal medvirke til at sikre kontinuerlig koordinering og opfølgning på virksomhedens strategiske tiltag.

Som direktionsassistent kommer du helt tæt på ledelsen i Mittarfeqarfiit og vil med reference til den adm. direktør få en spændende og alsidig rolle, hvor det er afgørende at du kan overskue komplekse problemstillinger, strukturere, planlægge og proaktivt følge op på projekter og aktiviteter i organisationen.

Ansvarsområder
Dine arbejdsopgaver spænder bredt, men du vil særligt få ansvaret for en række administrative og strategiske driftsopgaver samt diverse udviklingsopgaver inkl. udarbejdelse af diverse analyser og rapporter. Derudover bliver dine primære opgaver bl.a.:

  • Intern koordinering af strategiproces
  • Løbende opfølgning på strategiske tiltag
  • Udarbejdelse af dagsordener, referater og opfølgning heraf
  • Koordinering og forberedelse af materiale til ledelsesmøder
  • Udarbejdelse af kommunikation til ledere og medarbejdere i samarbejde med ledelsen
  • Udarbejdelse af diverse præsentationer og materialer
  • Diverse administrative opgaver i samarbejde med ledelsen

Om dig

  • Har en struktureret, systematisk og analytisk tilgang til opgaveløsningen
  • Har overblik, initiativrig og sprogligt stærk
  • Har nemt ved at skabe relationer og kan samarbejde med alle niveauer i en organisation
  • Formår at etablere tillid og respekt og kan arbejde selvstændigt
  • Besidder en god strategisk og forretningsmæssig forståelse
  • Erfaring med projektledelse vil være en fordel

Din uddannelse er ikke afgørende, men du har formentlig en videregående uddannelse inden for organisation & strategi eller anden akademisk uddannelse kombineret med minimum et par års praktisk erfaring? gerne med udarbejdelse af analyser og projektledelse.

Som person er du god til at kommunikere og kan udtrykke dig enkelt og præcist såvel skriftligt som mundtligt. Derudover er det vigtigt, at du har gode analytiske evner og formår at bevare et strategisk overblik. Vi arbejder ofte under et stort tidspres og skal håndtere mange interne og eksterne interessenter, og det er derfor vigtigt, at du er proaktiv og god til at planlægge og styre dine egne opgaver.

Mittarfeqarfiit tilbyder
En spændende stilling i en virksomhed med højt til loftet og et godt arbejdsmiljø, der gør det sjovt at gå på arbejde. Din arbejdsdag vil være udfordrende og alsidig, og du vil hver dag møde ind i et dynamisk og socialt miljø, hvor der aldrig er langt mellem udfordringer, udvikling og succes.

Arbejdsstedet er hovedkontoret i Nuuk. Du vil have reference til den adm. direktør.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Selvstyret og relevant faglig organisation. Arbejdstiden er 40 timer om ugen.

Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har anvist personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes retten til anvist personalebolig.

Få mere at vide
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til direktør Marie Fleischer på +299 382600/ mfle@mit.gl. Få yderligere information om Mittarfeqarfiit på www.mit.gl.

Ansøgning
For at komme i betragtning til stillingen skal din ansøgning og dit cv sendes online via nedenstående link, senest torsdag den 14. september 2017. Alle henvendelser behandles fortroligt, og ansøgningerne vil blive behandlet løbende.

 

Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne, driver 13 lufthavne og 46 helipads i Grønland. Vi varetager over 60.000 operationer (start og landing) og servicerer mere en 350.000 passagerer om året. Med ca. 400 medarbejdere er vi en af landet største arbejdspladser, og vi arbejder konstant på, at udvikle vores medarbejdere og forretning. Vi tilbyder således en lang række services og uddannelser, hvilket også sætter os i stand til at bidrage positivt til samfundsudviklingen.

Send din ansøgning via dette link