Gå til hovedindhold
107

Dette jobopslag er udløbet

Projektmedarbejdere til døgninstitutionen Kaassassuk i Nuuk

Er personlig/ faglig udvikling samt megen fysisk aktivitet i arbejdstiden og det at arbejde med skønne unge, lige noget for dig så læs videre.

Kaassassuk søger projektmedarbejdere. Institutionen er beliggende i Nuuk som har plads til 5 unge. Stillingerne besættes i udgangspunktet for en 3-årig projektperiode med evt. permanent ansættelse herefter.   

Om stillingen
Døgninstitutionens målgruppe er socialt belastede drenge i alderen 12-18 år med forskelligartede sociale problemer.

I arbejdet med de belastende drenge anvendes, der ikke straf eller konsekvenspædagogiske metoder. Derimod skal de belastede drenge inddrages i aktiviteter og praktiske gøremål, gerne i fællesskab med voksne.  

Arbejdet foregår i røgfrie omgivelser.

Kompetencer:
  • Du har en socialpædagogisk uddannelse eller er på anden måde kvalificeret med relevante erfaringer i arbejdet med socialt belastende børn og unge.
  • Du evner gennem anerkendende pædagogik at give de unge gode oplevelser og succeser.
  • Du besidder indsigt og forståelse for arbejdet med unge, der har svære sociale og følelsesmæssige udfordringer.
  • Du er gerne dobbeltsproget, grønlandsk og dansk.
  • Du er i god konditionsmæssig form, eller kan meget hurtig blive det.
  • Du er kreativ, og har gode samarbejdsevner.
  • Du dyrker idræt i din fritid.
  • Du tager medansvar, så projektet fungerer bedst muligt på alle fronter.
  • Du indgår i alle hverdagens rutiner både omkring børnene, og i det praktiske arbejde.
Derudover forventer vi bl.a. også, at du:
  • Har kendskab til grønlandsk forhold.
  • Har et positivt livssyn, og kan skabe gode relationer ud fra en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang.
  • Har en god evne til at være nærværende, synlig og vedholdende.
  • Har lyst til at indgå i samarbejde med andre bl.a. forældre, døgninstitutioner og kommunerne.
  • Kan arbejde selvstændigt.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til - og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, sker i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Arbejdstiden er 40 timer om ugen.  
Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse på 3 år med evt. mulighed for forlængelse/fastansættelse.
 
Bolig:
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. 
Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.
 
Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen, kan indhentes ved at kontakte projektleder Jan Erik Pedersen på mail: jaep@nanoq.gl eller på tlf. nr. 34 69 23 eller på 54 1511.
 
Ønsker du yderligere information om departementet samt Grønlands Selvstyre, kan du læse mere på www.naalakkersuisut.gl.
I forbindelse med ansættelse indhentes der børne- og straffeattest.

Ansøgning:
Ansøgningsfristen er sat til den 22 September 2017 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39 eller snarest herefter.

Søg stillingen online.
Søg stillingen online