Gå til hovedindhold
109

Dette jobopslag er udløbet

Air Greenland søger 2 Key Account Managers

Brænder du for B2B kundekontakt og rejsebranchen?

- Så er du måske vores nye Key Account Manager

Air Greenland er i en rivende udvikling og står overfor en spændende tid med lufthavnsudvidelser og øget turisme. Vi skal være klar til at gribe de nye muligheder og samtidigt stå mål med en øget konkurrencesituation. Vores Key Account Managers skal spille en afgørende rolle i at realisere de potentialer og samtidigt være vores spydspids mod nye markedspotentialer og kundesegmenter udenfor Grønlands gænser.

Som en del af Air Greenlands Salg- og Marketingteam skal du medvirke til at promovere og sælge Air Greenlands ruteprodukter. Teamet består af en chef, seks medarbejdere og tre elever, der skal arbejde tæt sammen. Du vil desuden skulle arbejde tæt sammen med vores agentservice og øvrige afdelinger i Air Greenlands kommercielle afdeling om at realisere Air Greenlands potentiale.

Vi søger en Key Account Manager til at varetage det grønlandsk/islandske marked, mens den anden Key Account Manager vil få det dansk/internationale marked. Vi forventer, at du agerer opsøgende, så Air Greenland er ”top of mind”, når agenter skal indhente tilbud på rejser. I den forbindelse vil der være en del rejseaktivitet i forbindelse med deltagelse på messer og kundemøder.

Øvrige arbejdsopgaverne kan bl.a. være:

  • Salg, rådgivning og vejledning af kunder omkring Air Greenlands produkter udbudt på Air Greenlands rutenet.
  • Opsøgende og vedligeholdende salg og relation af erhvervskunder
  • Opdatering af CRM-system
  • Screene agentmarkedet     
  • Udarbejdelse af tilbud
  • Reservation og udstedelse af grupperejser
  • Månedsrapportering på agenter og landemarkeder herunder salgskanaler
  • Deltage i prioritering og koordinering af markedsføringsindsatser på lande og segmenter

Der vil blive lagt vægt på følgende kompetencer hos ansøgere:

  • Udadvendthed, proaktivitet og er god til at skabe relationer.
  • Servicemindet, handlekraftig og har evner til at træffe selvstændige beslutninger
  • Er fleksibel, stabil og kan lide at samarbejde på tværs af afdelinger
  • Gode kommunikationsevner i tale og skrift på dansk, engelsk og grønlandsk.
  • Salgserfaring fra rejsebranchen
  • Kendskab til Amadeus Altea Reservation and Ticketing
  • Erfaring med CRM system
  • Kendskab til Air Greenlands distributionssystem samt rutenet.
  • I stand til at afslutte aftaler med agenter
  • Du har flair for salg og service

Er du vores nye kollega?

Så tilbyder vi en ny, attraktiv og udfordrende stilling i en spændende og til tider hektisk hverdag. Der vil være mulighed for relevante kompetenceopbyggende kurser i forhold til stillingens krav indenfor salg og markedsføring.

 

Aflønningen vil være i overensstemmelse med stillingens krav på individuelle vilkår. Hertil kommer årlig feriefrirejse for familien samt en attraktiv forsikringspakke, der bl.a. omfatter heltidsulykkesforsikring, gruppelivsforsikring samt hospitalsdækningsforsikring.

 

Du kan indhente yderligere oplysninger ved at kontakte marketing- og salgsmanager Katja Vahl - Telefon +299 343451 - mobil +299 58 92 59 eller e-mail kvh@airgreenland.gl

Send din ansøgning med relevante papirer via Air Greenlands hjemmeside, senest den 18. september 2017

Air Greenland har en stolt tradition for at forstå de særlige behov Grønland har til luftfart. Virksomheden servicerer Grønlands befolkning, turister og erhvervskunder under de forhold, som naturen og afstanden mellem byer og bygder skaber. Dette gør virksomheden til et af verdens mest komplekse luftfartselskaber. Virksomhedens ca. 550 ansatte bidrager til en omsætning på 1,2 mia. kr. årligt, hvilket udgør 15 % af Grønlands BNP. Ca. 75 % af de ansatte har arbejdsplads i Nuuk, resterende langs kysten og i København. Grønlandsk er Air Greenlands førstesprog, hernæst kommer dansk og engelsk.       

Har du spørgsmål til stillingen, eventuelt vedrørende arbejdspladsen eller fysiske forhold, er du meget velkommen til at kontakte HR afdelingen på mail hr@airgreenland.gl eller telefon 343201.