Gå til hovedindhold
119

Dette jobopslag er udløbet

Erfaren debitorsagsbehandler til økonomiafdelingen hos Royal Arctic Line A/S i Nuuk

Til vores hovedkontor søger vi en ny kollega til Økonomiafdelingens debitorteam med reference til regnskabschefen. Økonomiafdelingen består af ca. 20 medarbejdere, som centralt varetager alle økonomifunktioner. 

Du indgår i et teamet, der består af 3 debitorbogholdere, som varetager ca. 2.000 debitorer. Du vil, som de øvrige i teamet, både få dine egne ansvarsområder og samtidig have din andel i det fælles ansvar for de opgaver, der ligger i teamet. Arbejdsmiljøet er uformelt og dynamisk.

Dine primære arbejdsopgaver bliver håndtering af debitorstyring, herunder:

  • Varetagelse af behandlingen af inkassosager
  • Opfølgning og rapportering af tab på debitorer
  • Registrering af indbetalinger 
  • Bankafstemning
  • Overblik over dedikerede debitorgrupper
  • Kommentering af kunders konti samt opfølgning på åbenstående poster

Din faglige profil indeholder:

  • Erfaring fra lignende stillinger
  • Regnskabsmæssig forståelse 
  • Gode it-færdigheder – heriblandt godt kendskab til MS Excel (og meget gerne Microsoft Dynamics AX)
  • Dobbeltsproget (grønlandsk og dansk) 
  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund (f.eks. kontoruddannet, TNI, NI-2 eller andet)

 

Vi forventer at du som person:

  • Er engageret, initiativrig og selvstændig samt værdsætter høj kvalitet i arbejdet 
  • Er imødekommende, hjælpsom og har overskud – kort sagt serviceminded
  • Er struktureret og har evne til at bevare overblikket, når vi har travlt 
  • Besidder evne og lyst til at samarbejde på tværs af organisationen 
  • Er stabil, ansvarsfuld og loyal

Løn og ansættelse sker i henhold til individuel aftale. I kontrakten indgår desuden pensionsordning samt heltidsulykkesforsikring.

Er du interesseret i at høre mere om stillingerne, kan du kontakte kontorchef Najaaraq Burmeister, e-mail nbu@ral.gl eller regnskabschef Hans Jørgen Damgaard, e-mail hjd@ral.gl, Begge træffes også telefonisk på 34 91 00.

Personlig ansøgning med CV, aktuelt uddannelsesbevis og referencer sendes til ansogning@ral.gl mærket "Debitor Sagsbehandler".

Sidste frist for ansøgning er den 13. september 2017.

Stillingerne er til tiltrædelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette person.