Gå til hovedindhold
98

Dette jobopslag er udløbet

Kontorassistent/overassistent søges til Sisimiut tandklinik

Har du flair for orden og administration? Så læs mere om stillingen på Sisimiut tandklinik!

På Sisimiut tandklinik er der netop en ledig stilling som kontorassistent/overassistent.
Du vil arbejde sammen med tandklinikkens øvrige personale, som består af en chefdistriktstandlæge, to tandlæger, klinikassistenter, tandplejere, tandteknikere og medhjælpere. 

Som kontorassistent/overassistent vil du blandet andet have ansvaret for det regnskabsmæssige arbejde, med godkendelse og afstemning af fremsendte fakturaer. Du vil endvidere skulle stå for budgetopfølgning og det årlige budgetforslag i samarbejde med chefdistriktstandlægen, som du også dagligt vil referere til. 

Er du ferm til Excel og har du sans for økonomi? Så er dette måske stillingen lige til dig? 

Stillingen kræver god forståelse for IT og et godt øje for detaljer, da du også vil skulle stå for kontrol og videreforsendelse af medarbejdernes måneds- og timesedler. 

Du vil skulle assistere i tandklinikkens reception, når behovet opstår, det er derfor også vigtigt at du kan overholde overblikket, selv når tingene går stærkt for sig og stadig kan have et smil til de indkomne patienter.

Stillingen ønskes besat pr. 15. september eller efter nærmere aftale med ansættelsessted.

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 en røgfri arbejdsplads. Dvs. der generelt bliver indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden, og omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.

 

REJSE OG BOLIGFORHOLD
Der ydes tiltrædelsesrejse for dig og din familie (børn under 18 år) i forbindelse med stillingen.

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

LØN OG ANSÆTTELSE
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

ANSØGNING
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag bedes sendt via Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem. 

Ansøgningsfrist: 29. august 2017

KONTAKT
Information om stillingen kan indhentes ved Karl Lennert på tlf. (+299) 86 88 85 eller på e-mail: KLEN@PEQQIK.GL 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Erik Egede på tlf. +299 34 46 81 eller på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL