Gå til hovedindhold
104

Dette jobopslag er udløbet

Ferm ergoterapeut søges til Det grønlandske Patienthjem (DgP) i København

Ergoterapeut søges til en nyoprettet stilling fra 1. september 2017 ellers snarest derefter.

Arbejdstiden er på 37 timer om ugen. Da stillingen er nyoprettet, er det vigtigt med en ansøger, der har mod på at være med til at opbygge et relevant rehabiliteringstilbud til patienter med forskelligartede diagnoser og aldre.

Det grønlandske Patienthjem er en institution under Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse i Det grønlandske Sundhedsvæsen og fungerer som et midlertidigt hjem for visiterede patienter (fortrinsvis selvhjulpne) og ledsagere fra Grønland før og efter hospitalsindlæggelse samt under ambulant behandling.

Der søges en ergoterapeut, der:

  • har en systematisk og bred tilgang til at yde rehabiliteringstilbud og sundhedsfremme, dels på det individuelle niveau og dels på større/mindre hold,
  • kan være med til at vedligeholde patienternes funktionsniveau under behandlingsopholdet,
  • kan motivere og opmuntre til at igangsætte fysiske aktiviteter,
  • kan arbejde selvstændigt og kreativt,
  • har høj faglighed og god patient-service som vigtige parametre,
  • har lyst og interesse for at arbejde med patienter med anden kulturel baggrund.

Kompetencer:

  • erfaring med rehabilitering og sundhedsfremme på flere niveauer,
  • er struktureret og systematisk,
  • gode indlevelses- og samarbejdsevner,
  •  er dobbeltsproget (grønlandsk/dansk), men ingen betingelse.

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 en røgfri arbejdsplads. Dvs. der generelt bliver indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden, og omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.

Ansættelsesforhold:
Løn og øvrige ansættelsesforhold vil være efter gældende danske overenskomst.

KONTAKT:
Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til fungerende sygeplejefaglig leder Lise Alsbirk på telefon (+45) 3826 4604 eller centerchef Stine Kilime Hansen på telefon (+45) 3826 4607.

Ansøgning:
Dansk autorisation påkrævet.

Ansøgning bilagt autorisations-nummer, eksamensbevis og anden relevant dokumentation (CV + bekræftelser) bedes fremsendt elektronisk til e-mail: jobdgpshv@peqqik.gl

Ansøgningsfrist: 23. august 2017 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler forventes at blive gennemført i uge 35.