Gå til hovedindhold
98

Dette jobopslag er udløbet

HR-konsulent

Vi har sendt en af vores dygtige kollegaer et andet sted i huset, hvorfor vi har brug for en understøttelse af HR i organisationen til at løse en række HR-opgaver.

Som vores nye kollega vil du få et spændende, udfordrende og afvekslende job i et team, hvor vi bistår hinanden med løsning af opgaver.

HR-afdelingen er i løbende udvikling. Vi arbejder for at ændre informationsmønstre og arbejdssituationer, hvilket betyder, at vi i tråd med TELE-POSTs strategi udvikler nye værktøjer, processer, politiker o. lign. Vi skal være værdiskabende for såvel ledere som medarbejdere og medvirke til at sikre et godt arbejdsmiljø i TELE-POST.

Om jobbet og afdelingen:
HR-afdelingen er en central funktion i organisationen. Opgaverne er mangeartede, miljøet er omskifteligt, og deadlines er et vilkår. Vi arbejder på en løbende forenkling af administrationen samtidig med, at vi sikrer fundamentet for det grundlæggende HR-arbejde.

Ud over dig, består afdelingen af 7 medarbejdere, hvoraf 2 udelukkende arbejder med løn. Du kommer til at arbejde med både udvikling og drift på HR-området, og du skal kunne arbejde selvstændigt med en bred vifte af opgaver. 

Du vil blandt andet komme til at arbejde med:

  • løbende rådgivning og sparring med ledere og medarbejdere
  • rekruttering og udvikling af medarbejdere
  • implementering og udmøntning af tværfaglige HR-tiltag
  • diverse personalejuridiske og overenskomstmæssige problemstillinger
  • sparring med ledere om alt fra vanskelige personalesager til strategiske HR-udfordringer

Din profil:
Som person er du en inspirator, der er god til at føre dine ideer ud i livet. Du er en person, der er serviceminded og grundig i din tilgang til opgaver. Vi søger en som ikke er bleg for at tage udfordrende opgaver. Samtidig har du en god situationsfornemmelse, der giver sig til udtryk i årvågenhed, åbenhed og imødekommenhed.

Vi forventer, at du:

  • trives med såvel udviklingsopgaver som diverse ad hoc driftsopgaver
  • er effektiv og kan håndtere flere opgaver samtidig uden at miste overblikket
  • har en positiv, proaktiv og løsningsorienteret tilgang til opgaverne og tager ejerskab
  • evner at samarbejde, mens du også kan arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt.

Vi tilbyder:
TELE-POST tilbyder en udfordrende stilling i et dynamisk miljø blandt kompetente kollegaer, som brænder for opgaverne. Der er rige muligheder for både faglig og personlig udvikling, og du tilbydes en lønpakke efter kvalifikationer.

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR-direktør Helena Rotvig Kristiansen på hrkr@telepost.gl eller +299 52 38 68.

Ansøgning:
Er du interesseret i stillingen, så upload din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via TELE-POSTs hjemmeside senest den 20. August 2017