Gå til hovedindhold
135

Dette jobopslag er udløbet

1. mand – Super 1 Aamma Discount, Nuuk

Har du en Købmand i maven?
Brænder du for at give kunderne en god service og en altid salgsklar butik?

Så er du måske vores nye kollega i Super 1 Aamma Discount, hvor vi søger en 1. mand.

Hvilke udfordringer får du
Vores souschef har forrygende travlt og vi søger derfor en 1. mand, som i samarbejde med souschefen kan stå for den daglige drift – herunder personaleledelse, disponering af varer og udvikling af butikken.

Vores nye 1. mand ser muligheder og udfordringer frem for begrænsninger og har et godt humør. Selvstændig og selvkørende er nøgleord, men formår også at være en god teamplayer. Det er væsentligt at du er energisk og vedholdende i dine indsatser.

Vi forventer af dig:

  • at du har relevant erhvervs- og ledererfaring fra dagligvarehandel
  • er fleksibel da der vil være skiftende arbejdstider
  • det vil være en fordel, hvis du er dobbeltsproget (grønlandsk / dansk), men det er ikke et krav
  • er resultatorienteret og ansvarlig
  • kender vigtigheden af synlighed overfor kunder og medarbejdere
  • at det falder dig naturligt at gå forrest og vise vejen for medarbejderne
  • har kendskab til IT på brugerniveau (officepakken). Det vil desuden være en fordel med kendskab til butikssystemet Svanen eller lignende.
  • har en ren straffeattest

 

Vi tilbyder

  • gode arbejdsvilkår i en moderne discountbutik på 450 m2 
  • store personlige og faglige udfordringer 
  • attraktiv lønpakke, der forhandles individuelt efter kvalifikationer

 

Hvem er vi
Arctic Import A/S er en del af Arctic Group A/S – en koncern i udvikling med i alt 200 medarbejdere. Koncernen er en specialiseret  samarbejdspartner for offentlige og private virksomheder i Grønland, Færøerne, Island og Danmark.

I salgsselskabet Arctic Import A/S leverer vi kolonialvarer til købmænd og restauranter samt møbler og forbrugsmaterialer til private og offentlige organisationer på eksportmarkederne. Derudover driver vi Grønland 8 dagligvarebutikker samt 1 kontorforsyning. Arctic Import A/S er registreret som både dansk og grønlandsk virksomhed og betaler selskabsskat i begge lande.

Vores arbejdsplads er præget af et foranderligt miljø, hvor vi hele tiden skal være klar til at omstille os ud fra kravet fra kunderne, og det marked vi agerer i. Vi har en uformel kultur og vægter det højt, at vi skal have det sjovt og samtidig skabe resultater sammen.

Ansøgning
Har du kvalifikationerne og lysten til at tage denne udfordring op, så send din ansøgning vedlagt CV allerede nu eller senest den 16. august 2017.

Send ansøgningen via mail til hr@arcticimport.gl. Mærk din ansøgning ”1. mand Super 1 Aamma Discount”.

Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef Kristian Hougaard på tlf. +45 61 33 32 23 eller kho@arcticimport.dk.