Gå til hovedindhold
108

Dette jobopslag er udløbet

Et antal A/C-fuldmægtige til Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi

Grønlands Selvstyre, Nuuk


Grønland oplever i disse år en positiv udvikling på erhvervs- og arbejdsmarkedsområdet. 
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi spiller en nøglerolle i denne udvikling.
Det stadigt stigende indsatser på arbejdsmarkedsområdet betyder, at omfanget af opgaver stiger og nye kommer til.
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi søger derfor et antal A/C-fuldmægtige for at styrke departementet yderligere.

Om Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi er en del af Grønlands Selvstyres centraladministration.
Departementet varetager myndighedsopgaver på erhvervs-, arbejdsmarkeds-, handels- og energiområdet samt en række konkrete erhvervs-, arbejdsmarkeds-, handels- og energimæssige tiltag og indsatser i hele landet.

Stillingen
Departementet har en bred vifte af opgaver fra udarbejdelse af politiske oplæg, udvikling af arbejdsmarkedsområdet, analyser og løbende sagsbehandling på departementets sagsområder og informationsarbejde om alle indsatserne. Departementet varetager store indsatser på arbejdsmarkedsområdet i samarbejde med kommunerne, og dertil kommer en fokuseret indsats på beskæftigelsesområdet.

Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:

  • Analyser, redegørelsesarbejde og strategiudvikling på arbejdsmarkedsområdet
  • Opfølgning og koordinering af projekter i departementet
  • Løbende afrapportering fra projekter og indsatser af igangværende ekstraordinære beskæftigelsesindsatser
  • Desuden vil der løbende være opgaver indenfor sagsbehandling, udarbejdelse af høringssvar, notater m.m. til Departementets politiske niveau.

Ansøgerprofil
Vi leder efter engagerede medarbejdere med:

  • uddannelse som cand.merc.jur, cand. polit., cand. oecon, cand.merc. el. lign.
  • lyst og evne til at arbejde med både drift-, analyse- og projektopgaver
  • gode evner til udviklings- og projektorienteret arbejde, herunder at favne fagligt bredt, have mange bolde i luften og være hurtig til at sætte sig ind i nye problemstillinger
  • gode samarbejds- og formuleringsevner
  • lyst og vilje til at arbejde i en travl og omskiftelig hverdag
  • almene IT-kundskaber

Det er en fordel, hvis du har kendskab til grønlandsk sprog og/eller kultur.
For ansøgere uden for Grønland vil der blive langt vægt på vilje og evne til at arbejde og leve under andre kulturelle betingelser end de vante.
Det er desuden en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring fra en lignende stilling.
Det væsentligste er dit gåpåmod, dine faglige evner og evner til koordinering og samarbejde.

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi er en spændende arbejdsplads. Vores hverdag er præget af en god omgangstone med korte kommandoveje og med plads til at sætte sit personlige præg på resultaterne.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning fastsættes i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og relevant forhandlingsberettiget organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler.  Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

Ansøgning
Kontaktpersoner for yderligere oplysninger er kontorchef Janus Munk, telefon +299 34 68 25, e-mail: jmun@nanoq.gl.

Ansøgningen skal være Departement for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi i hænde senest d. 16. august 2017 til:

GRØNLANDS SELVSTYRE
Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi
Postboks 1601, 3900 Nuuk

E-mail: jmun@nanoq.gl

Ansøgning skal mærkes ’A/C-fuldmægtige til ISIIN’ og indeholde oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse, og skal bilægges kopi af eksamensbeviser, referencer m.v.
Send gerne ansøgninger med e-mail; anvend venligst word- og /eller pdf-format.

________________________________________

Se mere om Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Energi på www.nanoq.gl.
Vi hører til i Nuuk, hvor der er mange muligheder for at gå på jagt, fiske, sejle, vandre, stå på ski og andet friluftsliv.
Byens 17.600 indbyggere har mange kulturtilbud med premierebiograf, kulturhus, golfbane, svømmehal m.m. - se mere på www.sermersooq.gl eller www.greenland.com.

 

Søg stillingen online