Gå til hovedindhold
104

Dette jobopslag er udløbet

Sygeplejefaglig leder (souschef) søges til Det grønlandske Patienthjem i København

1. september 2017 eller snarest derefter kan stillingen som sygeplejefaglig leder/souschef tiltrædes. Stillingen er 37 timer om ugen.

Har du ambitioner om at sidde i en lederstilling og har du interesse for lederudvikling, er det måske dig vi søger? Stillingen er med henblik på at overtage stillingen som centerchef indenfor 1-3 år.

Souschefen indgår sammen med centerchefen i teamledelse.

Det grønlandske Patienthjem er en institution under Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse i Det grønlandske Sundhedsvæsen og fungerer som et midlertidigt hjem for fortrinsvis visiterede patienter (selvhjulpne) og ledsagere fra Grønland før og efter hospitalsindlæggelse samt under ambulant behandling.

Der er plads til 57 beboere med mulighed for tilsvarende opredninger. Der er et stort patientflow i alle aldre og indenfor alle sygdomsspecialer. Der er et engageret og kompetent plejepersonale bestående af sygeplejersker, sosu-assistenter og sosu-hjælpere.

Der søges en sygeplejerfaglig leder/souschef, der:
•     er engageret, dialogsøgende, anerkendende og rummelig
•     kan skabe gode arbejdsvilkår i en turbulent hverdag med fokus på trivsel
•     prioriterer høj faglighed og god patientservice som vigtige parametre
•     inspireres af og har det godt med forandringer
•     har lyst og interesse for at arbejde med patienter med anden kulturel baggrund

Ønskelige kompetencer:
•     ledelsesmæssig og administrativ erfaring med bred sygeplejefaglig baggrund
•     åbenhed omkring beslutninger og beslutningsgrundlag
•     synlig ledelse, god kommunikator med gennemslagskraft
•     gode samarbejdsevner og troværdighed i udøvelsen af ledelsesopgaverne i krydsfelt mellem to sundhedsvæsener
•     er dobbeltsproget (grønlandsk/dansk) en fordel, men ikke en betingelse

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 en røgfri arbejdsplads. Dvs. der generelt bliver indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden, og omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.

Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til gældende dansk overenskomst.

Ansættelsessamtaler forventes at blive gennemført i uge 35.

Ansøgningsfrist: 25. august 2017

Ansøgning fremsendes til e-mail: jobdgpshv@peqqik.gl

KONTAKT
Information om stillingen kan indhentes ved centerchef Stine Kilime Hansen på tlf. (+45) 3826 4607 eller på e-mail: SKH@PEQQIK.GL