Gå til hovedindhold
150

Sagsbehandler til Debitor

Vi søger en proaktiv, dynamisk, glad og engageret sagsbehandler til debitorafdelingen i TELE-POST med tiltrædelse snarest muligt eller efter nærmere aftale.

TELE-POSTs landsdækkende debitor- og incassoafdeling er under udvikling og forandring, derfor søger vi en kollega, som er selvstændig og har evnen til at bevare overblikket i stressede situationer.

Afdelingen er placeret i Nuuk og er en selvstændig afdeling med reference til Regnskabschefen. Afdelingen beskæftiger 9 medarbejder.

Ansvars- og arbejdsområde
Debitorafdelingen har ansvaret for følgende områder:

  • Opfølgning på debitorer
  • Kundesagsbehandling i både billing og økonomisystem
  • Kundesupport
  • Indgåelse af betalingsaftaler
  • Fakturering, rykning og lukning af kunder
  • Incassosager, dødsboer og konkurser
  • Afstemning af diverse debitorkonti samt udarbejdelse af relevante KPI’er

Personlig Profil
Vi ønsker en medarbejder / kollega, der kan opfylde følgende:

  • Uddannelse indenfor kontor med erfaring med regnskab
  • Gerne med NI-2 (økonomi linien) eller lignende uddannelse
  • Erfaring med anvendelse af IT
  • Serviceminded og samarbejdsvillig
  • Selvstændig og evnen til at bevare overblikket i stressede situationer
  • Ordenssans og omhyggelighed
  • Grønlandsk og dansk i skrift og tale samt gerne engelsk

Vi tilbyder
TELE-POST tilbyder dig et job med ansvar, indflydelse og varierende arbejdsopgaver, hvor du får en lønpakke, der matcher dine kompetencer. Du vil blive en del af en spændende virksomhed, hvor omgangstonen er god og uformel, og som har stærke værdier. Ligesom der er gode muligder for faglig og personlig udvikling.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Louise Hansen på e-mail: loh@telepost.gl eller tlf. 386784.

Er du interesseret i stillingen, så upload din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via TELE-POSTs hjemmeside: https://telepost.gl/da/om-tele-post/job-og-uddannelse/job/ledige-stillinger  senest den 27.juli 2017.