Gå til hovedindhold
150

Retssekretærer til Grønlands Domstole

Har du lyst til et spændende arbejde i Sermersooq kredsret?

Vi søger en retssekretær til Sermersooq Kredsret med arbejdssted i Nuuk til behandling af kriminalsager. 

Sekretærerne ved Sermersooq Kredsret udfører opgaver i forbindelse med retssagsbehandling. Endvidere hjælper sekretærerne med vejledning til borgere, der henvender sig i kredsretten for at anlægge en sag.

Vores værdigrundlag:

Retten i Grønland og kredsretterne arbejder på grundlag af disse værdier:

  • Det eksemplariske / ileqqorissaarneq

  • Åbenhed og ærlighed

  • Ansvarlighed og engagement

  • Dialog

  • Samarbejde

Vi tilbyder et selvstændigt, afvekslende og udviklende arbejde på en arbejdsplads med gode muligheder for uddannelse.

Du vil få en grundig oplæring i forskellige typer af sager.

De primære arbejdsopgaver omfatter bl.a.:
·       Oprette sager, indkalde parter, ekspedere post og anden sagsbehandling
·       Besvare henvendelser fra parter og borgere
·       Skrive rets- og dombøger

Der kan være rejseaktivitet til bl.a. Tasiilaq

Vi forventer, at du:
·       Er kontoruddannet, gerne TNI eller lignende
·       Kan varetage selvstændig sagsbehandling
·       Er stabil og omhyggelig
·       Er fleksibel og har gode samarbejdsevner
·       Er dobbeltsproget
·       Er villig til at yde en god arbejdsindsats
·       Genkender dig selv i vores værdier og er villig til at leve op til dem

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder per-sonligt tillæg
Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst mellem SIK og staten for kontorpersonale, eller overenskomst for HK-tilkaldte kontorfunktionærer. Ansøgere, der allerede er tjenestemænd, kan eventuelt tilbydes fortsat ansættelse på tjenestemandsvilkår. Til dobbeltsprogede medarbejdere kan der ydes et tolketillæg på 900 kr. om måneden. Herudover vil der evt. være mulighed for et personligt tillæg.

Efter overenskomsten betaler vi tiltrædelsesrejse og bohaveflytning til ansatte, der ikke bor i den by, hvor de til daglig skal arbejde. Vi kan endvidere anvise personalebolig, hvor du skal betale husleje m.v. efter gældende regler.

Yderligere oplysninger om stillingen kan via telefon 36 38 00 indhentes hos:
·       Administrerende kredsdommer Johanne Banke Thorup, eller
·       Administrationschef Kasper Skare

Ansøgning
Du skal sende din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse og kopi af eksamensbeviser og andet relevant materiale til os, så vi har den senest mandag den 7. august 2017, kl. 12.00.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 32 og 33.

Ansøgningen sendes til:
Retten i Grønland

Postboks 1220
3900 Nuuk

Du er også velkommen til at sende din ansøgning pr. mail til:  post.administration@domstol.gl

Grønlands Domstole består af Grønlands Landsret, Retten i Grønland og kredsretterne. Grønlands Landsret behandler udelukkende ankesager fra kredsretterne og Retten i Grønland. Retten i Grønland behandler de sager, som ved lov eller Inatsisartutlov er henlagt til denne domstol som 1. instans samt de sager, som er henvist fra kredsretterne. Retten i Grønland forestår endvidere undervisning og vejledning af kredsdommerne og kredsretternes medarbejdere, ligesom den gennem sin administrationsafdeling servicerer Grønlands Domstole. Kredsretterne er organiseret i 4 retskredse med hovedkontor i Ilulissat, Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq. Grønlands Domstole beskæftiger ca. 80 medarbejdere.