Gå til hovedindhold
150

Sekretariatsmedarbejder til PiSiu - det Grønlandske Kriminalpræventive Råd

Nuuk, Grønlands Politi

Sekretariatet for PiSiu, det Grønlandske Kriminalpræventive Råd, søger en ny sekretariatsmedarbejder. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt.

PiSiu er et uafhængigt råd, som arbejder for at forebygge og nedsætte kriminaliteten i Grønland. Der er 8 medlemmer i Rådet, hvor sekretariatsmedarbejderen er den eneste, der arbejder fuld tid med området.

Stillingen er forankret ved Grønlands Politi.

DINE ARBEJDSOPGAVER
• Være det udførende led i forhold til strategi og projekter

• Sikre god og effektiv kommunikation mellem rådsmedlemmerne samt samarbejdspartnerne

• Udarbejde dagsordener, referater og lignende i forbindelse med Rådets 2-5 årlige møder

• Udarbejde årsberetninger, strategiplan samt andre skriftlige opgaver – f.eks. høringssvar og fondsansøgninger

• Være Rådets repræsentant i forskellige projekter og arrangementer

• Være ansvarlig for opbygning og vedligeholdelse af PiSius hjemmeside samt Facebook-side

Derudover skal du også være opmærksom og indimellem opsøgende i forhold til mulige samarbejdsprojekter med andre relevante aktører. Det kan også forekomme, at du skal holde et oplæg i større/mindre forsamlinger vedrørende PiSiu´s aktiviteter.

HVEM ER DU?
Der stilles ikke specifikke krav til din uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige baggrund, men det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling. Det vil også være en fordel, hvis du er dobbeltsproget, dansk/grønlandsk. Det vigtigste er dog, at du er:

• Nyder administrativt arbejde

• Brænder for det forebyggende område

• Kan arbejde selvstændigt og struktureret

• Fleksibel og omstillingsparat

Derudover er det vigtigt, at du er udadvendt og er god til at tage initiativer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Såfremt du er bosiddende i Grønland, vil du blive ansat på overenskomsten mellem Finansministeriet og S.I.K. for kontorpersonale i staten. Hvis du er fra Danmark, vil du bliver ansat på overenskomsten mellem Finansministeriet og HK/STAT Hovedstaden for tilkaldte kontorfunktionærer m..fl. i statens tjeneste i Grønland.

Du vil kunne få anvist en personalebolig, som du selv betaler indskud, leje og løbende udgifter til. Er du pt. bosiddende uden for Nuuk, vil du blive anvist en vakantbolig, indtil passende personalebolig kan tilbydes. Grønlands Politi betaler for tiltrædelsesrejse og bohaveflytning efter gældende regler, såfremt dette bliver aktuelt.

Dit arbejdssted bliver Grønlands Politi, Politimesterembedet med adresse Imaneq 22,3900 Nuuk.

Stillingen er 40 timer om ugen.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål eller lignende vedr. stillingens indhold, ansættelsesvilkår eller andet, er du velkommen til at ringe til Stabschef Lars Kirkegaard på +299 365133. Du kan finde yderligere information om politiet generelt på polit.dk samt om PiSiu på pisiu.gl

Du søger via vores hjememside politi.dk, og du finder vores aktuelle stillinger under ”Om Politiet”. Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger i politiet, skal du samtidig uploade en ansøgning og et CV for hver stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilke stilling(er) du søger.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at ansøge uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund.

Ansøgningsfrist: 06.08.2017

KALAALLIT NUNAANNI POLITIIT
Ataatsimut toqqissisimatitsivugut

GRØNLANDS POLITI
Sammen skaber vi tryghed