Gå til hovedindhold
119

Dette jobopslag er udløbet

Aasiaat Radio Søger Radioekspedient

Radiostationen i Aasiaat står for driften af den radiokommunikation, som finder sted med skibsfarten i Grønland.

Det indbefatter bl. andet:
• Formidling af kommerciel radiotrafik for skibsfarten
• Varetagelse af den maritime radiosikkerhed, herunder kommunikation med
- skibe i nød
- skibe og joller med motorproblemer
- efterlysning af skibe
- Sikkerheds meldinger dvs.:
o Storm-, kuling- og overisningsvarsler
o Navigationsvarsler,
o Servicemeddelelser
• Udføre kontrol med skibe i lokalfart i Grønland.
• Medvírke ved formidling af GREENPOS-meldinger for skibe i transit til og fra Grønland..
• Indtaling af vejr på særtjenestenumrene 153 og 154.
• Videreformidle assistanceopkald over GSM 112.
• Overvåge et stort antal radiomodtagere langs Vestgrønlands kyst samt ved Tasiilaq
• Overvågning af den del af trafikmaskinen, som vedrører Aasiaat Radio.

Arbejdsopgaver
Radioekspedientens primære arbejdsopgaver er, at:
• Overhøre et antal radiomodtagere
• Besvare de skibe der kalder
• Passe radioens telefonnumre, herunder 112 og 130
• Udsende
a) Trafiklister
b) Sikkerhedsmeldinger
c) Efterlysninger
d) Servicemeddelelser
• Efterse computere, printere og andet kontorudstyr
• Forefaldende kontorarbejde.
På grund af internationale regler og forskrifter må der påregnes oversættelsesopgaver, da vi skal kunne snakke både engelsk, grønlandsk og dansk.

Afdelingen
Aasiaat Radio er en arbejdsplads som skal være bemandet alle årets dage og nætter.
Der arbejdes således f.eks. Juleaften, i Påskens helligdage eller til Sankt Hans. Populært sagt 365 -24*7. Vi varetager det daglige arbejde indenfor radiosikkerhed for søfarende langs hele Grønlands kyst herunder krydstogtskibe og for udlændinge af alle nationaliteter.
Det skal her nævnes, at den kommercielle trafik i de senere år er aftaget.
Afdelingen er bemandet med radiooperatører og radioekspedienter.

Personlig profil
Vi forestiller os, at du har en kontormæssig baggrund f.eks. som TNI HK, således at du kender de almindelige kontoropgaver. Dermed vil du også være bekendt med almindeligt computer udstyr.
Der vil være et krav om, at du kan det almindelige radioreglement, og det betyder, at du er nødt til at enten have et radiocertifikat eller skulle på et radiokursus, som vi arrangerer. I forbindelse med ansættelsen må der også påregnes en del indøvelsestid. Vi bruger normalt mellem 3 og 4 uger til indskoling som sidemands oplæring.

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi forventer at tiltrædelse kan ske 1. august 2017 eller efter nærmere aftale.
Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og SIK eller mellem Grønlands Selvstyre og Radiotelegrafist foreningen af 1917.

Yderligere oplysninger
Såfremt stillingen har din interesse og du ønsker yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte Trafikchef Bo Mogensen på tlf. 38 69 80 eller mail: bm@telepost.gl 

Interesseret?
Så uploade din ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse samt en kopi af eksamensbeviser og relevante referencer, på TELE-POSTs hjemmeside.

Sidste ansøgningsfrist: 18. august 2017.