Gå til hovedindhold
118

Dette jobopslag er udløbet

Speditør/ speditionsmedarbejder til Royal Arctic Line i Nuuk

Til Royal Arctic Lines spedition i Nuuk søger vi en alsidig og fleksibel kollega. Som vores nye medarbejder vil du både blive udfordret på dine evner som sælger af arktiske transportløsninger og som speditør og havneagent i Nuuk.

Opgaverne vil primært bestå af:
• Salg af logistik- og transportløsninger i Grønland (telefonisk og personligt)
• Udformning og håndtering af fragt- og fortoldningsdokumenter
• Havneagent for krydstogtskibe og øvrige fremmede skibe
Forventninger til ansøger:
• Uddannet speditør, eller tilsvarende erfaring.
• Er kunde- og serviceminded – også i perioder med travlhed
• Evne til at arbejde selvstændigt og struktureret
• Har kørekort
• 3-sproget (grønlandsk, dansk og engelsk) eller har indsigt i og interesse for grønlandske forhold
• Kendskab til toldsystemer og evne til hurtigt at tilegne sig kendskab til nye it-systemer

Til dagligt skal du indgå i vores team af 6 funktionærer omkring speditions- og havneagentopgaver, men vil varetage salgsopgaverne i samarbejde med speditionslederen.

Til gengæld kan vi tilbyde:
• Ansættelse i en stærk organisation, der fokuserer på ledelse, udvikling og dygtiggørelse af medarbejdere
• Et godt arbejdsklima med glade og hjælpsomme kolleger
• Løn efter kvalifikationer

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte speditionsleder Gorm Diernisse på mail god@ral.gl eller tlf. +299 34 91 00.

Tiltrædelse snarest muligt

Arbejdssted: Royal Arctic Lines ’ afdeling i Nuuk.
Ansøgning bestående af følgebrev og CV mærket ’Speditør, Nuuk’ bedes sendt pr. mail til ansogning@ral.gl hurtigst muligt – senest d. 21 juli 2017.