Gå til hovedindhold
117

Dette jobopslag er udløbet

Lager- og Logistikleder til Royal Greenland A/S fabrik i Maniitsoq

Royal Greenland A/S søger til vores fabrik i Maniitsoq en erfaren og dygtig Lager- og Logistikleder.

Du får ansvaret for en afdeling med to vigtige funktioner. Lageret samt Masterpack hvor færdigvarer kommer for at blive palleterede.

Vi er et travl team på fabrikken, som skal sikre højkvalitetsprodukter til vores kunder, og det er derfor vigtigt at du i dit nye job som Lager- og Logistikleder kan løse følgende opgaver:

  • At lede og fordele arbejdet i afdelingen:
  • Sikre at al lagerføring til alle tider er up to date, samt lave bestillinger i samarbejde med Key User og øvrige afdelinger.
  • Organisering af fabrikkens lagre, råvarer, færdigvarer og tørlager samt sikring af at fornødne redskaber til fabrikkens drift er tilgængelige når der opstår behov.
  • At sikre fysisk lagerbeholdning stemmer med SAP (månedlig og årlig lagerafstemning)
  • Sikre korrekt indtastning af filetproduktion samt at der altid er emballage, paller og labels nok til produktionen.
  • At stå for afskibning af fabrikkens produkter
  • At sikre at alle lagre fremstår i god hygiejniske og sikkerhedsmæssig stand
  • Medvirke ved inspektioner og audit, samt opfølgning herpå.
  • At sikre korrekt afskibning

Kvalifikationer og krav
I din arbejdsform er du struktureret og selvstændig, og du kan bevare overblikket i en hektisk hverdag.

Det er vigtigt at du har gode ledelses evner og erfaring med lagerstyring og logistik i en større virksomhed. Du skal have flair for IT (MS Office, gerne SAP), samt erfaring fra en lignende virksomhed. Du skal have gode kommunikations- og samarbejdsevner, og kunne begå dig på alle niveauer og overfor alle typer mennesker.

Dobbeltsprogede ansøgere (grønlandsk og dansk) vil blive vægtet højt, ligesom kendskab til området er et plus.

Hvad kan Royal Greenland så tilbyde dig?
Vi kan tilbyde en spændende og alsidig stilling.
Du får faglige og personlige udviklingsmuligheder i et spændende og udviklingsorienteret arbejdsmiljø i en stor international koncern. Hertil en løn der matcher dine kompetencer. Og ikke mindst mange dygtige og energiske kollegaer. Vi arbejder i selskabet meget med medarbejdertilfredshed, og vil fortsat have fokus på dette fremadrettet.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Susanne Marie Knudsen
Fabrikschef
547713
sumk@royalgreenland.com

Ansøgningsfrist:
23. juli 2017

Royal Greenland er en af de førende koncerner inden for fisk og skaldyr i Europa. Som en global udbyder har Royal Greenland erfaring i innovativ produktudvikling og effektiv distribution af kvalitetsprodukter. Royal Greenland er en virksomhed med dybe rødder i den grønlandske kultur. Vi har ca. 1.800 ansatte indenfor fiskeri, produktion og salg af højkvalitetsseafoodprodukter til verdensmarkedet. Koncernen råder i dag over egen trawlerflåde samt topmoderne fabrikker i Grønland, Danmark, Tyskland, Polen og Canada.