Gå til hovedindhold
117

Dette jobopslag er udløbet

Vil du være lægesekretær på Aasiaat regionssygehus? Så er det måske dig vi søger

Vi har en stilling som lægesekretær ledig til besættelse pr. 1. august 2017 eller efter nærmere aftale.

Som lægesekretær vil du komme til, at arbejde i et spændende tværfagligt miljø med dygtige kolleger. Det er vigtigt, at du kan være fleksibel og holde overblik, selv når tingene går stærkt.

Du vil have mulighed for, at videreuddanne dig og få personlig og faglig udvikling, hvilket er med til at gøre netop denne stilling attraktiv. Du vil endvidere blive oplært i cosmic, som er sundhedsvæsenets elektroniske patientjournal.

Sundhedsvæsenet i Grønland er organiseret i 5 regioner. Region Disko består af Regionssygehuset i Aasiaat, 3 byer med sundhedscentre, samt 8 bygder. I Aasiaat by er der ca. 3.000 indbyggere, og i hele regionen bor der ca. 6.800 indbyggere.

Vores forventninger til dig er:
•     At du er vant til, at arbejde med computer dagligt
•     At du er glad, stabil og har gode samarbejdsevner
•     Det er en fordel hvis du er dobbeltsproget, grønlandsk og dansk – men ingen betingelse

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 en røgfri arbejdsplads. Dvs. der generelt bliver indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden, og omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.

BOLIG
Der anvises bolig til stillingen, for hvilken der skal betales husleje og depositum efter de gældende regler. Der betales flytteomkostninger efter de til enhver tid gældende regler.

LØN OG ANSÆTTELSE
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her.

ANSØGNING
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag bedes sendt via Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem.

Relevante bilag kan hentes direkte herfra

ANSØGNINGSFRIST: 26. juli 2017

YDERLIGERE INFORMATION
Oplysninger om stillingen - kan fås ved henvendelse til Ledende Regionslæge Ove Ammitsbøl på telefon +299 89 42 70 eller på mail OVEA@PEQQIK.GL eller til Økonomisk Driftsleder Alida C. Rafaelsen på telefon +299 8942 78 eller på mail ALCR@PEQQIK.GL

Generelle oplysninger om løn- og ansættelsesforhold kan indhentes ved Personaleadministrationen, Erik Egede på telefon +299 34 46 81 eller e-mail EREG@PEQQIK.GL