Gå til hovedindhold
115

Dette jobopslag er udløbet

Esther Børnehave søger en engageret og fagligt velfunderet leder

Esther Børnehave er en lille selvejende institution normeret til 20 børn i alderen 3-6 år. Børnehaven er normeret til fire personer: Leder, souschef og to pædagogmedhjælpere. Esther Børnehave har åben fra klokken 7.30-17.00. Institutionen er beliggende i et hyggeligt ældre hus i Nuussuaq, med både natur og by inden for rækkevidde.

Vi tilbyder
Et arbejde i en aktiv børnehave, som sætter bevægelse, natur, kreativitet og børneglæde i fokus. Vi har faste svømmedage og arbejder bevidst med at bruge naturen omkring os. Du får et spændende arbejde, med stor mulighed for at være med til at præge din arbejdsdag og børnehavens pædagogiske arbejde. Der er konstant mulighed for udvikling via projekter og pædagogiske tiltag, da Esther Børnehave ønsker at være et sted med børn og voksne, der i dagligdagen laver det vi brænder for. Desuden vægter vi latter samt et menneskeligt ressourcesyn højt - både i forhold til børn og personale. Som leder i Esther Børnehave er du ansvarlig for børnehavens økonomi, men regnskabet er udliciteret til en bogholder. Du har tilmed en aktiv forældrebestyrelse, der indgår som sparingspartnere og varetager en del af de administrative opgaver i forbindelse med driften af børnehaven. De senere år har Esther Børnehave haft et pædagogisk samarbejde med en selvejende integreret institution i nærområdet.

Vi forventer at du:

  • Er uddannet pædagog eller har anden relevant uddannelse
  • Har interesse og engagement i det daglige pædagogiske arbejde med børn fra 3-6 år
  • Lyst til ledelse og gerne ledererfaring, men det er ikke et krav
  • Nysgerrig, modig og tør udfordre praksis
  • Er mål- og ansvarsbevidst
  • Imødekommende, lyttende og medinddragende
  • Kan samarbejde med børn, kollegaer og forældre
  • Har en åben og positiv indstilling i samværet med børn, personale og forældre

Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling normeret til 40 timer om ugen, hvor du som leder har ca. 20 timer til administrativ ledelsestid og 20 timer i børnehaven. Lønnen vil være iht. gældende overenskomst og kvalifikationer. Som leder optjener du endvidere et årligt ferierejsetilskud som en del af lønpakken.  Der hører en sundhedsforsikring til stillingen.

Vi håber, du kan tiltræde den 1. august 2017, men vi venter gerne på den rette kandidat til vores børnehave.

Yderligere oplysninger om stillingen og om Esther Børnehave kan fås ved henvendelse til leder Dennis Olsen på mail eller på tlf.: 320388.

Ansøgningsfrist:
Ansøgning samt relevante bilag skal være os i hænde 24-07-2017

Jobsamtalerne bliver holdt den 27-07-2017

Ansøgningen sendes til:

Esther Børnehave
Sangoriaq, A-huset
Postboks 5123
3905 Nuussuaq
bh.esther@greennet.gl