Gå til hovedindhold
150

Økonomi- og administrationschef for Det Grønlandske Hus i Aarhus

Det Grønlandske Hus i Aarhus søger ny økonomi- og administrationschef. Jobbet indeholder et bredt spekter af opgaver og giver dig gode udviklingsmuligheder. Administrationschefen er direktørens højre hånd og sparringspartner.   

Som økonomi- og administrationschef har du ansvaret for

  • Projektstyring 
  • Husets regnskabsfunktioner. 
  • Lønningsregnskab. 
  • Husets pengekonti i samarbejde med direktøren.  
  • Administration af Husets forsikringer m.v. 
  • IT og intern kommunikation. 

Huset har det seneste år været igennem en organisationsændring, som har medført et øget fokus på kulturindsatsen og på at skabe et levende grønlandsk miljø i Aarhus. Med dette nye fokus er der samtidig skabt mulighed for nye projekter og udvikling af opgaverne i Huset. Som ny administrationschef vil du blive tovholder på projekterne og leveringen af den økonomiske rapportering. 

Husets hovedopgave er at være brobyggere mellem Grønland og Danmark. En opgave som vi udfører på alle planer. For de over 300 grønlandske studerende og efterskoleelever, for de 3500 herboende grønlændere i Region Midtjylland og for erhvervs- og kulturlivet. 

Jobprofil:
Som vores nye administrationschef:

  • er du engageret, og formår sammen med de øvrige medarbejdere at videreudvikle Det Grønlandske Hus. 
  • har du kendskab til den grønlandske samfundsudvikling, sociale forhold og kultur.  
  • vil det være en fordel at kunne tale grønlandsk, men det er ingen betingelse.  
  • har du erfaring med økonomistyring. 
  • har du erfaring med projektstyring. 
  • er du imødekommende og evner at fremme en åben kultur i Huset, så brugerne føler sig velkomne og har plads til at udfolde sig. 
  • har du gode kommunikative evner. 

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn og øvrige ansættelsesvilkår forhandles individuelt. De første 3 måneder i ansættelsen er prøvetid, således at begge parter i denne periode hver for sig kan opsige samarbejdet uden begrundelse.  

Tiltrædelse snarest og gerne senest d. 1. september.

Ansættelsesprocedure:
Ansøgninger vil blive behandlet løbende og der indkaldes ligeledes løbende til jobsamtaler.

Ansøgningen skal sendes som mail til aarhus@glhus.dk . Ansøgning der sendes i almindeligt brev bliver ikke taget i betragtning.   

Yderligere oplysninger: For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte direktør Jørn Holbech, jh@glhus.dk eller på telefon +4521744499 . Se desuden vores hjemmeside www.groenlandskehus.dk