Gå til hovedindhold
104

Dette jobopslag er udløbet

Innovativ underviser søges til opstart af entreprenørskabsaktiviteter

Fonden for Entreprenørskab er under opstart i Grønland, hvor vi ønsker at øge børn og unges kompetencer i entreprenørskab og innovation. I den forbindelse har vi brug for en ildsjæl, der kan stå for den praktiske gennemførelse af nogle af de planlagte opstartsaktiviteter. Stillingen er deltid og tidsbegrænset med mulighed for forlængelse.

Opgaverne vil bl.a. omfatte:

  • at være dagligt bindeled mellem Fonden for Entreprenørskab Danmark og samarbejdspartnere i Grønland.
  • den praktiske forberedelse og gennemførelse af en entreprenørskabsevent/messe i Nuuk for elever og studerende i november efter et gennemprøvet koncept.
  • oversættelse af udvalgte undervisningsmaterialer fra dansk til grønlandsk.

Vi forventer, at du:

  • har erfaring som lærer / underviser - og har du erfaring med iværksætteri og innovation i denne sammenhæng, er det er plus.
  • har evner til at koordinerer og afvikler en messe.
  • evner at skabe og pleje relationer til både uddannelser og erhvervsliv i hele Grønland.
  • er en kompetent facilitator med flair for at opbygge tillidsfulde relationer og netværk.
  • er struktureret i din tilgang til arbejdsopgaver, opfølgning og afrapportering.
  • behersker både grønlandsk og dansk i skrift og tale.

Som projektleder refererer du til og arbejder tæt sammen med Fonden for Entreprenørskabs danske kontor. Du bliver ansat som konsulent på deltid på ca. 15 timer pr. uge.

Ansættelsessted er afhængig af den rette kandidats bosted og kan derfor fx være i en af de større uddannelsesbyer (Nuuk, Ilulissat, Sisimiut, Aasiaat eller Qaqortoq). En del af opgaverne vil dog være i Nuuk, og det forventes derfor, at vedkommende kan opholde sig i Nuuk i længere tid ad gangen.

Vi ønsker, at du kan starte den 1. september 2017. Stillingen er i første omgang tidsbegrænset til 31. december 2017. Inden denne dato forventes Fonden for Entreprenørskab Grønlands kommende bestyrelse at træffe beslutning om ansættelse af en fast regionsleder.
Læs mere om Fonden for Entreprenørskab Grønland her: http://gronland.ffe-ye.dk/regionen/om-os

For yderligere oplysninger om stillingen kontakt: Direktør Christian Vintergaard, mobil: +45 28 75 41 91

Sidste ansøgningsfrist er søndag d. 20. august. Ansøgningen sendes pr. e-mail til FFEHR@ffe-ye.dk. Samtaler forventes gennemført i Nuuk i uge 35.

Om Fonden for Entreprenørskab
Fonden for Entreprenørskab er nationalt videncenter og omdrejningspunkt for udvikling af entreprenørskab i undervisningen på alle uddannelsesniveauer. Vi er en privat, erhvervsdrivende fond, som arbejder for, at flere elever og studerende får kompetencer i iværksætteri, selvstændighed og innovation. Vi uddeler fondsmidler til udvikling og videreudvikling af undervisning med fokus på innovation og entreprenørskab på alle niveauer af uddannelsessystemet. Vi udvikler og udgiver også selv undervisningsmateriale, rådgiver om implementering af entreprenørskab i undervisning og er facilitator for samarbejde og netværk om entreprenørskabs­undervisning. Læs mere på www.ffe-ye.dk