Gå til hovedindhold
117

Dette jobopslag er udløbet

GENOPSLAG - Studiechef til Ilisimatusarfik / Grønlands Universitet

Spændende lederstilling med ansvar for universitetets studieservice


Ilisimatusarfik / Grønlands Universitet er et lille universitet med ca. 700 studerende og er centralt placeret i den Arktiske verden og i den arktiske forskning. Vi er midt i en spændende omstillings- og udviklingsproces på tværs af både egne og især nordiske grænser.

Vi søger en ny studiechef med stor viden om uddannelsesverden særligt i Grønland; men også gerne internationalt.

Tiltrædelse 1. september 2017 eller efter aftale.

Studiechefen har det overordnede ansvar for universitetets Studieservice, som består af en række enheder fordelt på forskellige fysiske placeringer i Nuuk:

  • Studieservicekontorer
  • Eksamenskontor
  • Internationalt Kontor
  • Studievejledningen

Studiechefens ansvarsopgaver er mangeartede og omfatter bl.a.:

  • Opgaven med at styrke Studieservice på tværs af universitetets fire institutter med fælles indsatser og mål
  • En synlig, stærk og pragmatisk ledelse med fokus på medarbejdere og studerende
  • Professionalisering af studiemiljøet via understøttelse, dialog, samarbejde og kommunikation
  • Styrkelse af studie- og karrierevejledning
  • Et stærkt internationalt kontor
  • Opbygning af et styrket Eksamenskontor med forenklede arbejdsgange og smidig ekspedition
  • En serviceminded og professionel betjening af studerende og undervisere
  • Sparring med og understøttelse af universitetsledelsen i alle spørgsmål vedrørende uddannelse, vejledning og internationalisering

Studiechefen skal desuden indgå i sagsbehandling og administration af den grønlandske studiestøtte, i den årlige optagelsesprocedure samt i udvikling og vedligehold af en ny studenterdatabase.

Du får en central rolle i revision af nuværende uddannelser, implementeringen af nye uddannelser og i udformningen af uddannelsesstrategiske planer i tæt samspil med ledelsen.
Du bliver leder for syv engagerede medarbejdere som gennem et øget fokus på teamoptimering skal kunne understøtte og erstatte hinanden i pressede og uventede situationer.
Studieservice er en del af universitetets Fællesadministration, og det bliver en af dine daglige arbejdsopgaver at bidrage til et godt arbejdsklima på Ilisimatusarfik på tværs af de administrative enheder.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant akademisk baggrund og uddannelse •har dokumenteret ledelseserfaring med personaleansvar
  • Har praktisk erfaring med at koordinere og styre administrative processer •har erfaring med arbejde med studerende
  • Har evner for forhandling og for samarbejde
  • Har kompetencer for it-understøttelse, af relevante arbejdsgange
  • Er god til at kommunikere – på flere sprog
  • Kan arbejde både selvstændigt og i samarbejde med øvrigt personale inden for områderne
  • Er ansvarsbevidst, initiativrig og udadvendt
  • Og ikke mindst være klar til at gribe alle de bolde, der bliver kastet i din retning.

Der vil endvidere blive lagt vægt på, at du har en vis fortrolighed med administration af studiestøtte, kendskab til det grønlandske uddannelsessystem og til grønlandske samfundsforhold i det hele taget.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job med personlige og faglige udfordringer
  • En travl hverdag der ofte foregår på tre forskellige sprog
  • Et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone, hvor den enkelte har mulighed for at præge dagligdagen

Lidt om organisationen:
Universitetet har p.t. fire institutter med i alt 10 forskellige uddannelser:

  • Institut for Samfund, økonomi og Journalistik
  • Institut for Kultur, Sprog og Historie
  • Institut for Læring
  • Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab

Ilisimatusarfik tilbyder desuden enkelte deltidsuddannelser på henholdsvis diplom- og masterniveau.

Bestyrelsen er universitetets øverste ledelse. Den daglige ledelse varetages af rektor og universitetsdirektør. De fire institutter ledes af en institutleder, som rådgives af et institutråd.
Du kan læse mere om universitetet på www.uni.gl.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, fastsættes i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale eller overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen.
Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig.
Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås hos universitetsdirektør Mette Barslund på meba@uni.gl

Motiveret ansøgning samt CV med oplysning om uddannelse, tidligere beskæftigelse samt evt. udtalelser, bilagt kopier af eksamensbeviser fremsendes i én fil senest d. 19. juli kl. 12.00 til mailadressen job@uni.gl eller via ansøgningsmodulet på Selvstyrets http://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Job/Ledige-stillinger.

Søg stillingen online