Gå til hovedindhold
118

Dette jobopslag er udløbet

Journalister til KNR nyheder

Råstoffer, klimaforandringer og selvstændighed.

Det er nogle af de emner, du kommer til at beskæftige dig med, hvis du er en af de to journalister, vi søger til KNR Nyheder i Nuuk.

Ansættelsestidspunktet er senest den 1. september 2017.

KNR Nyheder har netop lagt nyhedsredaktionerne sammen og omstruktureret til en central nyhedsdesk. Fremtidens journalister er flermediale og kan levere til både radio, tv og web. Det skal du også være klar på.

Stillingerne skal dog som udgangspunkt levere nyheder, lives og reportager til Radioavisen og indgå i det team, der afvikler den. 
Den ene stilling kræver derfor, at du kan afvikle Radioavisen på korrekt grønlandsk.

Den anden stilling kræver, at du kan afvikle Radioavisen på korrekt dansk. Det er en fordel, hvis du er dobbeltsproget.

KNR er førende i det grønlandske nyhedslandskab. Op mod 80 procent af befolkningen lytter og ser vores nyhedsudsendelser hver dag.

Radioavisen laver timenyheder fra syv morgen til 20 aften på både grønlandsk og dansk, ligesom vi leverer nyheder til vores hjemmeside knr.gl .

Qanorooq producerer én TV-avis dagligt og 25 minutter til DR en gang om ugen. 
Vi vil give befolkningen de bedste, vigtigste og de rigtigste nyheder om ind- og udland, og hvis du vil være med, så forventer vi til gengæld, at du:

  • er uddannet journalist eller lignende
  • er engageret og fleksibel
  • har store samarbejdsevner, godt humør og kritisk sans

Løn- og ansættelsesforhold 
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig 
Der kan til den rigtige ansøger, til en af stillingerne, anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. 
Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig.

Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør. 
Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv.

Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til ansvarshavende redaktør Jens Thorin, +299 36 15 01jth@knr.gl eller til nyhedschef Mikkel Bjarnø Lund +299 36 15 70mib@knr.gl .

Ansøgning skal mærkes ”Journalist til KNR Nyheder” og skal indeholde et CV med dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 24. juli. 2017 og sendes til:

Kalaallit Nunaata Radioa
Postbox 1007
3900 Nuuk.


Du kan med fordel sende den elektronisk til: atorfik@knr.gl .

 

Søg stillingen online