Gå til hovedindhold
123

Dette jobopslag er udløbet

Er du vores nye Elektriker i Ilulissat

Nukissiorfiit Distrikt Disko søger en faglært elektriker til Ilulissat samt tilknyttede bygder. Stillingen ønskes besat snarest muligt. Du vil i det daglige referere til Kabelmester for linjeafdelingen samt Teamlederen for el-distribution.

Vi søger en kollega, der selvstændigt kan varetage almindelige el-faglige opgaver og assistance vedrørende drift af produktions- og distributions systemer for el, varme og vand i Ilulissat og tilhørende bygder.

 

Jobbet indeholder:

  • Drift og vedligeholdelse af Ilulissat højspændings- og lavspændingsnet samt gadebelysning. 
  • Drift og vedligeholdelse af Ilulissat transformerstationer og kabelskabe. 
  • Medvirker ved udarbejdelsen af forslag til optimering af eksisterende tekniske og bygningsmæssige anlægs udnyttelse.
  • Iværksætter og sikrer, at de tekniske anlæg er velholdte, rengjorte og fremtræder repræsentativt for Nukissiorfiit.
  • Medvirke aktivt til at skabe et godt samarbejde internt i teamet i Ilulissat og på tværs af bygder, distriktet og virksomheden.
  • Efter endt oplæring indgå i vagten Ilulissat. 
  • Bidrage til opdatering og ajourføring af teknisk dokumentation og lagerstyring. 
  • Ad hoc opgaver efter Teamleder El-distribution anvisninger.

 

 

Vi kan tilbyde:

  • Et spændende job med masser af faglige og personlige udfordringer.
  • Et inspirerende og positivt arbejdsmiljø med godt kammeratskab, samt grundig introduktion og indføring af arbejdsopgaverne.
  • En arbejdsplads i udvikling med gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Relevante kurser inden for fagområdet, herunder tværfaglige kurser der styrker distriktets evne til at fastholde en høj forsyningssikkerhed.

Ansættelsesforhold
Aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Naalakkersuisut og den pågældendes forhandlingsberettigede forbund.  Der stilles ikke personalebolig til rådighed.

Nærmere oplysninger om stillingen kan stiles til:
Nærmere oplysninger om stillingens indhold kan fås ved henvendelse til Teamleder Frank Bejstrup Sørensen, +299 54 47 63. Spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen: hr@nukissiorfiit.gl

For mere information om Nukissiorfiit, se: www.nukissiorfiit.gl.

Ansøgning bilagt CV, kopi af uddannelsesbevis og referencer fremsendes pr. A-post eller pr. mail:

hr@nukissiorfiit.gl Nukissiorfiit, HR-afdelingen, Postboks 1080, 3900 Nuuk.

Ansøgningsfrist: Mandag 26. juni 2017.