Gå til hovedindhold
101

Dette jobopslag er udløbet

Controller til Air Greenland

Til vores økonomiafdeling i Nuuk søger vi business controller, gerne med erfaring fra en produktionsvirksomhed. Du vil blive en del af en virksomhed, hvor du såvel fagligt som personligt bliver udfordret sammen med gode kollegaer. Vi forventer til gengæld selvstændige og motiverende controllere, der forstår, at netop deres indsats medfører en fortsat positiv udvikling af Air Greenland.

Du vil indgå i et samlet team på 5 business controllere med reference til CFO’en, og hver business controller er placeret decentralt i organisationen med følgende ansvarsområde:

  • indgå som økonomisk sparringspartner for ledelsen i det enkelte område,
  • medvirke til forbedringer og effektivisering gennemføres optimalt,
  • udarbejdelse af budget, estimat og månedsrapport er koordineret på tværs i selskabet,
  • foretage controlling og opfølgning på KPI’er,
  • videreudvikle og kontrollere eksisterende forretningsgangsbeskrivelser, samt
  • udarbejde og varetage ad hoc analyser og opgaver

Vi ser gerne, at du har følgende faglige kvalifikationer:

  • Erfaring fra en lignende stilling i en større produktionsvirksomhed eller revisionsfirma.
  • Relevant økonomisk uddannelse såsom Cand. merc., HD (R) eller lign. uddannelse.
  • Tung erfaring med budgetlægning, regnskabsaflæggelse og ad hoc analyseopgaver.

Vi forventer, at du har følgende personlige egenskaber:

  • Du evner at motivere andre til at medvirke ved afslutning af igangsatte opgaver.
  • Du er vedholdende og har stor arbejdskapacitet.
  • Du har gode samarbejdsevner, godt humør og evnen til at bevare roen under pres.
  • Du arbejder selvstændigt, og viser initiativ til at forbedre/effektivisere arbejdsgange, samt evner at finde og løse problemstillinger internt i virksomheden.

Udover en spændende virksomhed med kompetente medarbejdere, tilbyder vi aflønning i overensstemmelse med stillingens krav på individuelle vilkår. Hertil kommer årlig feriefrirejse for familien, pensionsordning samt en attraktiv forsikringspakke, der bl.a. omfatter heltidsulykkesforsikring, gruppelivsforsikring samt hospitalsdækningsforsikring. Bolig og flytning efter gældende regler.

Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte CFO Mogens E. Jensen på telefon +299 343300.

Din ansøgning vil blive behandlet løbende, så send din ansøgning med relevante papirer snarest via Air Greenlands hjemmeside.

Air Greenland har en stolt tradition for at forstå de særlige behov Grønland har til luftfart. Virksomheden servicerer Grønlands befolkning, turister og erhvervskunder under de forhold, som naturen og afstanden mellem byer og bygder skaber. Dette gør virksomheden til et af verdens mest komplekse luftfartselskaber. Virksomhedens ca. 550 ansatte bidrager til en omsætning på 1,2 mia. kr. årligt, hvilket udgør 15 % af Grønlands BNP. Ca. 75 % af de ansatte har arbejdsplads i Nuuk, resterende langs kysten og i København. Grønlandsk er Air Greenlands førstesprog, hernæst kommer dansk og engelsk.       

Har du spørgsmål til stillingen, eventuelt vedrørende arbejdspladsen eller fysiske forhold, er du meget velkommen til at kontakte HR afdelingen på mail hr@airgreenland.gl eller telefon 343201.