Gå til hovedindhold
112

Dette jobopslag er udløbet

Børnehjemmet Uummannaq søger Pædagoger

Børnehjemmet Uummannaq søger Pædagoger med interesse for at indgå i omsorgs og behandlingsarbejde, med tidligt skadede børn og unge.

Om dig:
Vi forventer, at du har en faglig pædagogisk og teoretisk relevant baggrund og uddannelse.
At du er psykisk robust, udadvendt, ansvarsbevist og selvstændig og at du er indstillet på at arbejde med skiftende arbejdstider, herunder døgn- weekend- og aftenvagter.
Du skal være indstillet på, at deltage i projekter og kolonier, som kan være af flere ugers varighed.
Du skal være med til at skabe en struktureret hverdag for vores børn og unge i en blandet personalegruppe, hvor ikke alle har en teoretisk baggrund, og du skal være indstillet på at arbejde på tværs af vores afdelinger.
Samarbejde, fleksibilitet og rummelighed er nøgleord på Børnehjemmet.

Vi tilbyder:
En spændende arbejdsplads i konstant udvikling, med faglige udfordringer og stor variation i hverdagen, og i det pædagogiske arbejde.

Børnehjemmet Uummannaq er en behandlingsinstitution under Grønlands Selvstyre, normeret til 27 børn og ung i alderen fra 0 - 23 år. Institutionen består af 2 hovedafdelinger, 1 projektafdeling og et antal udslusningsboliger. Vores børn og unge har anbringelsesårsager relateret til omsorgssvigt. Vi arbejder ud fra en miljøterapeutisk vinkel, og benytter den Grønlandske kultur, naturen og de lokale ressourcer og bl.a. musik og kunst, som dele af behandlingen.

Løn - og ansættelsesvilkår:
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder retten til en til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, sker i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation NPK.

Arbejdstiden er 40 timer om ugen.

Bolig:
For udenbys ansøgere, anvises der mulighed for at søge en bolig, i henhold til gældende regler, hvorfor vi i ansøgningen ønsker oplyst, om der er behov for en bolig, samt oplysninger om din families størrelse.

Vi gør opmærksom på, at vi ikke kan garantere en bolig og at der kan blive tale om vakant indkvartering i en kortere eller længere periode afhængigt af boligsituationen i Uummannaq.

Yderligere oplysninger vedr. stillingerne kan fås ved henvendelse til:
Forstander - Ann Andreasen Souschef - Kristine Klemensen Tlf. 00299 951539 kun i dagtimerne på hverdage (lokal tid) Mobil: 00299 555436 kun i dagtimerne på hverdage (lokal tid) Mail: bhjumq@greennet.gl.

Ansøgningsfristen er: 15. juli 2017

Tiltrædelse ønskes: Pr. 1. september, eller efter aftale.

Ansøgninger skal sendes til Børnehjemmets postadresse, pr. fax eller pr. mail og vedlægges kopi af uddannelsesbevis m.m.

Søg stillingen online