Gå til hovedindhold
125

Dette jobopslag er udløbet

Jurist til Grønlands parlament, Inatsisartut (Barselsvikar)

Bureau for Inatsisartut søger en barselsvikar til en stilling som jurist for et halvt eller helt år, med forventet ansættelse 1. juli 2017 eller efter aftale. Der vil også være mulighed for en forlængelse af ansættelsen.

Om stillingen:
Som barselsvikar skal du blandt andet være med til at betjene Lovudvalget. Lovudvalget er det udvalg i det grønlandske parlament, som beskæftiger sig med retsvæsen, forfatningsforhold, kommunernes styrelse og ombudsmandsindberetninger m.m.

Du vil også indgå i det juridiske team (Lovteknisk Funktion), som på parlamentets vegne kvalitetssikrer lovforslag.

Arbejdstiden er 40 timer ugentligt, men der må i perioder forventes en del merarbejde.  

Vi forventer:
Vi forventer, at du er en fagligt dygtig jurist, gerne med ret indgående kendskab til offentlig ret og/eller  kriminalret. Samtidig skal du være imødekommende, venlig, og frem for alt tålmodig.

Vi lægger vægt på, at du er arbejdsom og effektiv, og at du vil kunne trives i et i perioder hektisk arbejdsmiljø med korte deadlines og lange arbejdsdage. 

Vi lægger også vægt på, at du har gode formidlingsevner, og formulerer dig så godt som fejlfrit på skrift.

Kendskab til grønlandske forhold vil være en fordel. Det samme vil erfaring fra anden offentlig ansættelse.

Bemærk, at stillingen er uforenelig med aktivt eller nyere politisk engagement.

 

Vi tilbyder:

  • et højt fagligt og udviklingsorienteret miljø
  • fagligt og uformelt fællesskab med erfarne og engagerede kolleger
  • spændende og varierede opgaver.

Attraktive løn- og ansættelsesforhold  i henhold til gældende overenskomst/aftale mellem DJØF og Formandskabet for Inatsisartut.

Bureauet kan være behjælpelig med en bolig.

Om os:
Bureau for Inatsisartut er Grønlands parlamentsadministration.  Vi tilrettelægger parlamentets 2 årlige samlinger, og vi betjener parlamentets 31 medlemmer og 14 parlamentsudvalg.  Vi er 31 ansatte, herunder 12 akademiske udvalgssekretærer.

Ansøgning:
Ansøgning bedes sendt til:

Bureau for Inatsisartut
Postboks 1060
3900 Nuuk
Grønland

eller pr. mail til inatsisartut@inatsisartut.gl

Ansøgning bedes vedlagt C.V. og eksamenspapirer, inklusive karakterudskrifter fra alle uddannelsesdele.

Ansøgningsfrist: 1. juni 2017

Mulighed for orlov fra anden offentlig ansættelse:
Er du statsansat eller ansat i en dansk kommune? Tjenestemænd i staten og ansatte efter en række AC-overenskomster har ret til tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selvstyre.  Bestemmelserne om tjenestefrihed omfatter også ægtefælle eller samlever. Vær også opmærksom på, at Indenrigsministeriet har henstillet til kommuner og regioner, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selvstyre.

Hvis du vil vide mere:
Du kan læse mere om Inatsisartut, Bureauet og Lovudvalget  på  www.inatsisartut.gl

For nærmere oplysninger om stillingens indhold, kan kontaktes:
Seniorrådgiver Kent Fridberg, e-mail : kfr@ina.gl

eller

Generalsekretær Ellen Kolby Chemnitz, e-mail ekc@ina.gl