Gå til hovedindhold
131

Genopslag - Ombudsmanden for Inatsisartut søger dygtig fuldmægtig/specialkonsulent

Kombiner muligheden for at arbejde på en klassisk juridisk arbejdsplads med muligheden for at bo i det naturskønne Grønland

En stilling som juridisk sagsbehandler (fuldmægtig eller specialkonsulent) er ledig med tiltrædelse 1. august 2017 eller efter nærmere aftale.

Ombudsmanden for Inatsisartuts funktion svarer til Folketingets Ombudsmands. Vores opgave består således overordnet i at kontrollere, om selvstyremyndighederne og de grønlandske kommuner overholder gældende ret.

Vi tilbyder et spændende og afvekslende arbejde i et uformelt arbejdsmiljø, hvor du blandt andet vil få mulighed for at fordybe dig i meget forskelligartede problemstillinger inden for offentlig ret og særligt forvaltningsretten.

Hvis du er ansat i staten eller en kommune, har du ved ansættelse hos os ret til tjenestefrihed uden løn (orlov) fra din nuværende arbejdsplads.

Det fulde stillingsopslag kan ses på vores hjemmeside:

www.ombudsmand.gl.

Din ansøgning skal være os i hænde senest fredag den 26. maj 2017.

Ombudsmanden for Inatsisartut er jurist og valgt af Inatsisartut til at behandle klager over offentlige myndigheder. Ombudsmanden kan kritisere og anbefale myndighederne at ændre deres afgørelser.

Ombudsmanden behandler hovedsageligt klager fra borgere, der mener, at en myndighed har begået fejl. Derudover tager ombudsmanden også selv sager op, for eksempel efter omtale i pressen, ligesom ombudsmanden foretager besøg i de grønlandske kommuner og inspektioner på institutioner. Der oprettes ved embedet mellem 150 og 200 sager om året.

Embedet er en lille arbejdsplads, hvor der er normeret 11 fuldtidsstillinger. Ledelsen består af ombudsmanden, retschefen og cheftolken. Herudover er der p.t. ansat 1 chefkonsulent, 3 fuldmægtige, 1 tolk og 1 sekretær.