Gå til hovedindhold
130

Dette jobopslag er udløbet

Skattestyrelsen søger en Skatterevisor eller AC fuldmægtig

Har du lyst til at arbejde i en politisk styret organisation hvor du bliver udfordret på et højt fagligt niveau?

Skattestyrelsen oplever en stigende international opgavemængde, eksempelvis indenfor råstofaktiviteter, dobbeltbeskatning, arbejdsudleje mv.. Vi søger derfor en Skatterevisor eller AC-fuldmægtig til besættelse pr. 1. juli 2017 eller efter nærmere aftale.

Arbejdsopgaver
Skattestyrelens Ledelsesstab varetager en bred vifte af opgaver, eksempelvis indenfor administration og rådgivning til ledelsen og departementet, administration af de nye pensionsregler for Grønland, administration af fiskeriafgifter, kompetent myndighed i forhold til informationsudveksling og internationale relationer, koordinering af projekter samt administration og skattemæssig ligning af råstofselskaber.

Du vil primært beskæftige dig med international skatteret, særligt indenfor administration og ligning af selskaber og underleverandører i forbindelse med efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer.

Det indebærer både fortolkning af intern lovgivning samt dobbeltbeskatningsaftaler som Grønland har tiltrådt, koordinering af opgaver, udarbejdelse af vejledninger og opdatering af vores internationale hjemmeside. Desuden skal du sikre god og korrekt information til omverdenen, herunder særligt til øvrige departementer og styrelser i Grønland.

Du må herudover forvente at deltage i tværgående opgaver i samarbejde med Skattestyrelsens øvrige afdelinger og kontorer.

Stillingen er placeret i Skattestyrelsens ledelsesstab på kontoret i Nuuk

Kvalifikationer
Vi forventer, at du som vores kommende kollega har en solid praktisk baggrund og viden om skatteret. Alternativ at du har en videregående uddannelse som Cand.Merc.Aud / HD(R) eller tilsvarende

Vi forventer at vores kommende kollega er:

  • selvstændig og har en strukturelt arbejdstilgang
  • ansvarsbevidst og initiativrig
  • loyal og positiv
  • skriftligt og mundtlig velformuleret på dansk
  • skriftlige og mundtlig velformuleret på engelsk

Organisatorisk placering
Vi tilbyder et arbejde i et uformelt og åbent arbejdsmiljø med tværgående arbejdsopgaver og med korte kommandoveje og engagerede kolleger. Vi er en arbejdsplads med gode muligheder for faglig sparring og sociale aktiviteter på tværs af departementer og styrelser.

Skattestyrelsen har ca. 110 medarbejdere i alt fordelt på kontorer i Nuuk, Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut, Ilulissat samt i Danmark. Skattestyrelsen varetager driftsopgaverne på skatte-, afgifts- og inddrivelsesområdet.

Styrelsens hovedkontor er placeret i Nuuk, Grønlands hovedstad. Med en blanding af moderne civilisation, tradition og et smukt bagland byder byen på muligheder for koncerter, foreningsliv, café- og restaurantbesøg, shopping og kunst- og kulturoplevelser. Naturen omkring Nuuk byder på rige muligheder for sports- og friluftsaktiviteter som eksempelvis alpint skiløb, langrend, kajaksejlads, fiskeri, sejlads og vandring.

Løn og ansættelsesforhold
Arbejdstiden er 40 timer ugentligt

Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende for-handlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der betales husleje og depositum efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Personalebolig skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder.

Henvendelse vedrørende jobs
Du er velkommen til at indhente yderligere oplysninger om jobbet ved henvendelse til styrelseschef Kim Neumann Nielsen, tlf. + 299 34 65 31, e-mail knn@nanog.gl.

Ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse, bilagt kopier af eksamensbeviser m.v. fremsendes via ”Søg stillingen”. Ansøgningen skal være Skattestyrelsen i hænde senest den 11. maj 2017.

Stillingen kan desforuden søges online via naalakkersuisut.gl.

Søg stillingen online