Gå til hovedindhold
125

Dette jobopslag er udløbet

Kommunikationsmedarbejder til en nyoprettet afdeling for Selvstændighed

Vil du arbejde med området Selvstændighed? Vil du være med til at engagere og inddrage borgerne i landets fremtid? Vil du være med til at afdække og klarlægge, hvorledes vi på bedste vis kan opnå selvstændighed?

Departementet for Selvstændighed, Natur, Miljø og Landbrug søger en journalist / kommunikationsmedarbejder til afdelingen for Selvstændighed.

Tiltrædelsesdato 1. maj eller hurtigst mulig herefter.

Dine arbejdsopgaver
Departementet for Selvstændighed, Natur, Miljø og Landbrug er ressortansvarlig for Selvstændighed. En vigtig opgave for Afdelingen for Selvstændighed er at sikre folkelig forankring og debat om selvstændighed. Det er vigtigt, at målet om selvstændighed bliver et fælles mål for hele befolkningen, og at borgerne har medejerskab og føler medansvar til initiativerne mod selvstændighed. En anden vigtig arbejdsopgave er at få belyst en række forhold, som relaterer sig til opnåelse af selvstændighed, herunder sikre et oplyst grundlag for en fremtidig beslutning herom.

Selvstændighed handler om mange emner: Økonomi, historie, fælles identitet, kultur, selvforsyning, relationer til omverdenen, reformer, jura i forhold til folkeret og statsret, og indhente erfaringer fra andre lande omkring alternative samarbejdskonstruktioner mellem selvstændige stater mv. Du kan derfor forvente, at jobbet som kommunikationsmedarbejder i Afdelingen for Selvstændighed bliver alsidigt, og at du får et tæt samarbejde med en række departementer i Selvstyret og øvrige interessenter.

Selve arbejdet med at skrive et udkast til forfatning vil ikke ligge i Afdelingen for Selvstændighed, idet det kommer til at ligge i forfatningskommissionen og det tilhørende uafhængige sekretariat for forfatningskommissionen.

Området har politisk bevågenhed. Ofte vil opgaverne i denne stilling afhænge af, hvilke henvendelser der kommer enten fra politisk side, pressen eller borgerne. Der er tale om en stilling med mange facetter og et stort ansvarsområde indenfor et meget bredt felt. Du skal være omstillingsparat og indstillet på, at der i perioder kan være mange hasteopgaver, og at du ofte må krølle din to do-liste sammen, fordi der løbende skal prioriteres. Der kan i perioder forekomme både aften- og weekendarbejde, og der kan forventes noget rejseaktivitet til stillingen, idet der forventes afholdt borgermøder om Selvstændighed i hele landet.

Da afdelingen er ny er kun halvdelen af stillingerne i øjeblikket besat. Afdelingen består på nuværende tidspunkt af en afdelingschef og en medarbejder.

Du vil komme til at varetage opgaver, som først og fremmest er relateret til:

  • At skabe en samtale i befolkningen om selvstændighed
  • At udarbejde og korrekturlæse pressemeddelelser, taler, oplæg mv.
  • Du kan finde de gode historier i hverdagen og omsætte dem til nyheder på forskellige platforme.
  • Arbejde med at lave hjemmeside
  • At nytænke metoder til borgerinddragelse
  • At oplyse befolkningen om mulighederne for og konsekvenserne af selvstændighed
  • At håndtere pressen og skabe positiv opmærksomhed på området
  • At netværke og skabe et godt samarbejde med borgere, organisationer og andre myndigheder

Kvalifikationer
Du har en relevant uddannelse og gerne indenfor journalistik, kommunikation eller samfundsvidenskab. Da kommunikation bliver din vigtigste arbejdsopgave, er det påkrævet, at du har gode formuleringsevner, særligt skriftlige.

Vi forventer desuden, at du:

  • Gode sprogkundskaber mundtligt og skriftligt på grønlandsk og dansk
  • Har solid indsigt i vores historie og kulturelle forhold
  • Er initiativrig, selvstændig og har lyst til at arbejde med en bred vifte af arbejdsopgaver
  • Trives i en travl hverdag med skiftende dagsordener og arbejdsopgaver
  • Er struktureret og god til at sikre overholdelse af frister
  • Gode samarbejdsevner
  • Har erfaring eller indstillet på at lære at arbejde i en politisk styret organisation

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling indenfor et område i rivende udvikling og med stor politisk opmærksomhed
  • En travl arbejdsplads med gode kollegaer og en uformel omgangstone
  • En arbejdsplads, som byder på spændende og faglige udfordringer, og hvor teamwork og faglig professionalisme vægtes højt

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold, sker i henhold til de ved tiltrædelsestidspunktet gældende aftaler / overenskomster mellem Grønlands Selvstyre og de pågældende forhandlingsberettigede organisationer.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

Henvendelse vedrørende jobbet
Spørgsmål om stillingen kan rettes til afdelingschef Natuk Lund Olsen på tlf. 34 50 00 eller på e-mail nlol@nanoq.gl.

Ansøgningen vedlagt CV og kopier af eksamensbeviser skal sendes via nedenstående link senest d. 1. maj 2017.

Søg stillingen online