Gå til hovedindhold
130

Dette jobopslag er udløbet

AC-Fuldmægtig eller merkantilt uddannet med økonomiske kompetencer søges til Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke

Til afdelingen for økonomi, personale og studieservice søges ansat til nyoprettet stilling inden for afdelingens områder.

Stillingen vil referere direkte til afdelingschef, og vil primært indeholde nedenstående arbejdsområder:

  • Samfundsøkonomiske analyser af reformtiltag, ny lovgivning m.m. inden for Departementets områder.
  • Sikre sammenhæng mellem anlægsopgaver og tilknyttet driftsøkonomi.
  • Kollegieområdet nationalt, herunder primært ansvarlig for national sektorplan for kollegier og data for dette.
  • Understøtte Uddannelsesstøtteforvaltningen (USF) med udviklingsopgaver og analyser samt kvalitetssikre og udføre bogføringsopgaver.

I stillingen vil der være kontaktflader til mange kollegaer i departementet, såvel som i alle departementets institutioner. Der vil især være et tæt samarbejde med afdelingschefen, faglig leder af USF samt departementets sektorstrategiske funktion.

Departementet arbejder inden for uddannelsesstrategiens rammer. Du vil i stillingen få en nøglerolle i den fortsatte udvikling af uddannelsesområdet i Grønland, og muligheden for brede kontaktflader på tværs af de enkelte uddannelsesindsatser.

I stillingen vil der blive dannet et overblik på tværs af departementets ressortområde, og stillingen vil skulle medvirke til, at de overordnede politiske målsætninger understøttes af god bevillingspraksis og stærke økonomiske konsekvensanalyser. På kollegieområdet igangsættes i de kommende år en stor udmøntning af anlæg på kollegieområdet, der skal gennemføres men en tæt kobling mellem uddannelsesstrategien og brugernes ønsker, og som er af væsentlig betydning for uddannelsesmiljøet på de enkelte uddannelsesinstitutioner.

Det forventes at ansøger har:

  • Økonomisk uddannelse på akademisk niveau. Eller via anden uddannelse, kombineret med erhvervserfaring, har tilegnet sig stor kompetence inden for det samfundsøkonomiske område.
  • En struktureret tilgang til arbejdsopgaver
  • Evnen til at kommunikere konstruktivt med en bred vifte af interne og eksterne interessenter.
  • Overblik når der er mange opgaver og oplysninger i spil, og kan bearbejde de mange oplysninger til forståelige og præcise beslutningsoplæg
  • Evnen til at systematisere arbejdsprocesser og indgå i samarbejde med kollegaer om dette.
  • Dobbeltsproget grønlandsk/dansk er en fordel men ikke et krav.

Ansættelse finder sted på gældende overenskomst. For at ansøgere med rette dokumentarbare kompetencer og erfaringer, kan ansættelse finde sted som specialkonsulent.

Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

Ansøgningsfristen til stillingen er 21. april 2017.

For yderligere oplysninger om stillingen kan konstitueret afdelingschef Karsten Peter Jensen kontaktes på kapj@nanoq.gl eller tlf. 34 56 83.

Søg stillingen online