Gå til hovedindhold
117

Dette jobopslag er udløbet

Adjunkt / lektor i historie

Stillingsbeskrivelse og kvalifikationskrav
Der opslås en stilling som adjunkt/lektor i historie ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, på Institut for Kultur, Sprog og Historie ved Afdelingen for Kultur- og Samfundshistorie. Ansættelsen sker som adjunkt eller lektor.

Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2017.

Ansøgeren skal have en relevant universitetsuddannelse og kunne dokumentere forsknings- og undervisningsmæssige kvalifikationer på mindst adjunkt-niveau.

Stillingen indbefatter undervisning, herunder vejledning og eksamination, og forskning. Udover undervisning og forskning forventes den ansatte at deltage i det administrative og kollegiale samarbejde.

Til stillingen er knyttet en forskningsforpligtelse, som fortrinsvis forventes anvendt til studier af emner vedrørende Grønlands historie efter 1700.

Den undervisning og vejledning, der knyttes til stillingen, dækker undervisning i historisk metode, idéhistorie og videnskabsteori dele af verdenshistorie og historiske emnefag på bachelor- og kandidatuddannelsen samt vejledning i tilknytning til undervisningen og vejledning af specialeskrivere og ph.d.-studerende.

Ved Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, kan undervisningen foregå på dansk, engelsk eller grønlandsk.

Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet
Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, blev oprettet i 1987 med fire institutter, herunder Institut for Kultur og Samfundshistorie. Med universitetsreformen i 2008 (fusionering, ekstern bestyrelse m.m.) skiftede instituttet navn til Afdeling for Kultur og Samfundshistorie under et fusioneret Ilimmarfik Institut.

Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, har fire institutter: Institut for Kultur, Sprog og Historie, Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik, Institut for Læring og Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab. Instituttet for Kultur, Sprog og Historie omfatter tre klassiske universitetsuddannelser samt et professionsrettet bacheloruddannelse. De er placeret i hver sin afdeling: Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie, Afdeling for Sprog, Litteratur og Medier, Afdeling for Teologi og Afdeling for Oversættelse og Tolkning.

Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, indgår i forsknings- og undervisningssamarbejde med partnere i Danmark og i det øvrige Norden samt i resten af Europa og i Nordamerika.

På Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie udbydes en 3-årig bacheloruddannelse, en 5-årig etfags kandidatuddannelse (bachelor + overbygning), en hovedfagsuddannelse i historie på 3½ år og en sidefagsuddannelse på 1½ år. De to sidste sigter på undervisning i gymnasiet.

Ved Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie er der fire og en halv fuldtidsansatte med undervisnings- og forskningsforpligtelse samt omkring 50 studerende.

Ansøgningen
Ansøgere skal klart angive om, der søges en stilling som adjunkt eller som lektor.

Ansøgningen skal ud over selve ansøgningsbrevet indeholde følgende:

  • Bilag 1: Curriculum Vitae.
  • Bilag 2: Dokumentation for eksaminer.
  • Bilag 3: Kontaktoplysninger på tre personer hvorfra, der kan hentes reference.
  • Bilag 4: Fuldstændig og nummereret publikationsliste.
    Medsendte værker (jfr. Bilag 8) markeres med * i publikationslisten.
  • Bilag 5: Kort beskrivelse af hidtidig forskning samt en skitse til mulige fremtidig(e) forskningsprojekt(er).
  • Bilag 6: Dokumentation for undervisningskvalifikationer (kursusplaner, tilrettelæggelse af undervisning, undervisningsmateriale samt eventuelt portfolie og pædagogikum).
  • Bilag 7: Dokumentation for forskningsformidling.
  • Bilag 8: Op til tre publikationer. Ansøgeren kan udvælge højst tre publikationer som særligt relevante for bedømmelsen.

Bedømmelse og ansættelsesprocedure
Til bedømmelse af de indkomne ansøgninger nedsættes et fagkyndigt bedømmelsesudvalg efter gældende regler. Ansøgerne vil efter ansøgningsfristens udløb blive orienteret om sammensætningen af bedømmelsesudvalget. Udvalget behandler de indkomne ansøgninger og afgiver indstilling til institutlederen.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, fastsættes i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale eller overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Der kan til stillingen anvises en umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der betales husleje og depositum efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv.

En personalebolig skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør. Der kan være ventetid på permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller i hotellejligheder.

Nærmere information om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Gitte Adler Reimer, +299 38 56 52, gitr@ks.uni.gl. For yderligere information om Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, henvises til hjemmesiden: www.uni.gl.

Ansøgningen skal mærkes ”Stilling, adjunkt/lektor i historie” og sendes med bilag, inklusiv de valgte publikationer i tre eksemplarer, til:

Ilisimatusarfik
Postboks 1061
3900 Nuuk
Grønland


Eller til: job@uni.gl eller via ansøgningsmodulet på http://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Job/Ledige-stillinger.

Ansøgningen skal være Ilisimatusarfik i hænde senest d. 1. maj 2017.

Søg stillingen online