Gå til hovedindhold
93

Dette jobopslag er udløbet

UNDERVISER OG PRAKTIKKOORDINATOR TIL SOCIALPÆDAGOGISKE UDDANNELSER I GRØNLAND

Har du mod på nye udfordringer og er klar til nye horisonter, så har vi en spændende stilling til dig som underviser ved PI/SPS Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat. PI/SPS er det eneste socialpædagogiske seminarium i Grønland, beliggende tæt op ad verdens største og smukkeste Isfjord, som er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.

Seminariet har ca. 300 studerende på 5 forskellige uddannelser: socialhjælperuddannelse, socialassistentuddannelse, professionsrettet bacheloruddannelse til socialpædagog, den decentrale pædagoguddannelse samt dagtilbudsmedhjælperuddannelsen. Vi har godt 40 ansatte hvoraf ca. 20 er undervisere.

PI/SPS dækker hele Grønland med følgende væsentlige funktionsområder:

  • at uddanne kvalificerede socialpædagogersocialassistenter og socialhjælpere
  • at forestå kurserefter- og videreuddannelse inden for det socialpædagogiske fagområde
  • at forestå dagtilbudsmedhjælperuddannelse lokalt efter behov.
  • at inspirere til udvikling i den socialpædagogiske sektor – fagligt og uddannelsesmæssigt.

PI/SPS står desuden foran indvielse af nye bygninger i Ilulissat, med mulighed for et fremtidigt større optag af studerende, at samarbejde med eksterne omkring uddannelser og tværfaglige forløb og/eller opstart af nye uddannelser. Du bliver en del af et underviserteam ved PI/SPS med mulighed for, at præge og videreudvikle undervisningsforløb i tråd med Seminariets mål, om at bidrage til og gøre en forskel i det sociale praksisfelt i Grønland.

Vi søger en underviser og praktikkoordinator, som primært kan varetage undervisning på vores socialpædagogiske bacheloruddannelse og socialassistentuddannelsen i Ilulissat med start d. 1. juni 2017 eller snarest muligt efter aftale.

Som supplement til den gruppe af undervisere vi har lige nu, søger vi en underviser med bred kompetencefelt inden for det social- og samfundsfaglige hovedområde. Du får som praktikkoordinator en funktion med tæt kontakt til praksisfeltet, hvor du i et samarbejde har ansvar for koordinering af praktikpladser til vores studerende samt uddannelse af praktikvejledere.

Der kan blive tale om undervisningsopgaver på kurser og efteruddannelser. I den forbindelse vil vi aktuelt prioritere ansøgere, der kan dokumentere spidskompetencer eller erhvervserfaring fra dag- og døgninstitutionsområdet.

Vi søger en fleksibel og udviklingsorienteret underviser, som udover at brænde for det socialpædagogiske fagfelt er en god og samarbejdsvillig kollega, som møder sine omgivelser og arbejdsopgaverne med en positiv tilgang.

Følgende faglighed og kompetencefelt vægtes i ansøgningsrunden:

  • Du er uddannet pædagog med relevant efter-/videreuddannelse.
  • Du har en relevant kandidatuddannelse f.eks. Cand. Soc., Fil., Pæd., Psyk. eller masteruddannelse indenfor, f.eks. pædagogik, psykologi eller samfundsfag.
  • Du har erhvervserfaring fra dag- og døgninstitutionsområdet med kendskab til socialpædagogens professionsområde og praksisfelt eller andet dokumenteret relevant pædagogisk erfaring fra praksisfeltet inden for det sociale-/samfundsfaglige område.
  • Du har undervisningserfaring
  • Du har erfaring fra/kendskab til Grønland og er åben over for andre kulturelle tilgange.
  • Som praktikkoordinator er det en stor fordel, at du mestre det grønlandske sprog.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til tiltrædelsesrejse og bohaveflytning sker i henhold til gældende aftaler/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og den pågældende forhandlingsberettigede organisation. Der kan anvises bolig for hvilken der betales efter gældende regler.

Yderligere oplysninger kan fås hos Rektor Nuka Kleemann på tlf.+299 38 35 50, mobil +299 55 64 64 mail: nuka@pi.sps.gl eller Studieleder Anders Bech Thøgersen på tlf. +299 38 35 80, mail: anders.thoegersen@attat.gl.

Læs mere om seminariet på www.pi.sps.gl og om byen på www.qaasuitsup.gl.

Stillingen ønskes besat 1. juni 2017 eller snarest efter aftale. 
Der er ansøgningsfrist mandag d. 18. april 2017 kl. 8:00 (grønlandsk tid). 

Ansøgning kan fremsendes via mail på adressen: allaffik@pi.sps.gl og efterfølgende tilsendes pr. post vedlagt original ansøgning med referencer og bilag. Ved udvælgelse af ansøgere til samtale tages referencer. Der kræves ny dateret straffeattest. 

Ansøgningen stiles til:
Grønlands Selvstyre
attention Rektor Nuka Kleemann
Perorsaanermik Ilinniarfik/Socialpædagogisk Seminarium
Postboks 519
3952 Ilulissat.

Søg stillingen online