Gå til hovedindhold
121

Erfaren bogholder med controllerambitioner

Grønlands største el-installationsvirksomhed, Arssarnerit A/S, søger med reference til økonomichefen, en fuldtidsbogholder til vores hovedkontor i Nuuk.

Arssarnerit A/S er en virksomhed i forandring, og står overfor en periode med spændende udvikling af selskabet. For at understøtte denne udvikling skal 3 selvstændige økonomisystemer sammenlægges til et nyt og moderne ERP-system. I overgangsperioden til nyt ERP-system vil du få ansvaret for bogholderiet af 2 af vores afdelinger.

Samtidig er det vores ambition, at du udvikler dig med opgaverne og at jobbet dermed udvikler sig til en controllerstilling, hvor du sammen med økonomichefen vil få indflydelse på udviklingen af økonomifunktionen i Arssarnerit A/S. Dine primære arbejdsopgaver vil derfor også udvikles og forandres med virksomhedens udvikling.

Primære arbejdsopgaver:

  • Generel registrering og bogføring af kreditorer, debitorer samt finans
  • Likviditetsstyring og betalinger
  • Timeregistrering og lønadministration for timelønnede
  • Lønadministration for månedslønnede
  • Fakturering
  • Debitoropfølgning, herunder rykninger
  • Afstemninger, herunder deltagelse i udarbejdelse af periode- og årsregnskab
  • Bidrage til optimering af bogholderi- og regnskabsprocesser
  • Diverse ad hoc kontor- og økonomiopgaver

Dine kvalifikationer:

  • Erfaring fra lignende job
  • Rutineret bruger af MS Office-pakken
  • Solide kommunikationsevner
  • Indgående kendskab til økonomisystemer (erfaring med C5 vil være en fordel)

Som person er du:

  • Proaktiv og initiativtagende
  • I stand til at samarbejde med alle niveauer i organisationen
  • Kvalitetsbevidst, analytisk og evner at gå i dybden, når det er nødvendigt
  • Selvstændig og omstillingsparat

Vi tilbyder:

  • Løn efter aftale og kvalifikationer
  • Pensionsordning
  • Årlig feriefrirejse

Skriftlig ansøgning samt CV (vedlagt referencer) sendes til: jeh@arssarnerit.gl

Arssarnerit A/S
Postboks 359
3900 Nuuk

Da vi gennemgår ansøgningerne løbende, bedes ansøgning sendt hurtigst muligt. Tiltrædelse er snarest muligt.

For yderligere oplysninger kontakt: Økonomichef Jesper Hansen, 348348

Om Arssarnerit
Arssarnerit A/S er et grønlandsk aktieselskab, der har afdelinger i Qaqortoq, Sisimiut, Kangerlussuaq samt i Nuuk, hvor virksomheden også har hovedkontor. Virksomheden beskæftiger omkring 100 medarbejdere i alt og udfører service- og entrepriseopgaver overalt i Grønland. Arssarnerit A/S er ejet af Lindpro A/S, som indgår i MTH Koncernen.