Gå til hovedindhold
122

Dette jobopslag er udløbet

Leder til Utoqqaat Illuat / Job nr. 140/17

Leder til Plejehjemmet Utoqqat Illuat

Har du bred og solid ledelses erfaring, gerne fra et plejecenter eller plejehjem krydret med evt. en sygeplejefaglig uddannelse eller anden relevant sundhedsfaglig uddannelse - hvor omdrejningspunktet for dig de seneste år har været udvikling, personaleledelse, administration og tværfaglig koordinering.

Kan du lede gennem ledere? Og kan du manøvrere i en politisk styret organisation, hvor der arbejdes ud fra et politisk fastlagt styringsgrundlag og kvalitetsstadsarder? Hvis ja, så er du måske vores nye leder af plejehjemmet, Utoqqat Illuat.
 
Om Utoqqat Illuat
Utoqqaat Illuat er et plejehjem med plads til 40 beboere. Afdelingerne der alle har navne fordeler sig således, Tungiu der har plads til 21 beboere, Ippat med plads til 10 beboere, Pillorissaavik er en aflastningsafdeling med plads til 9 brugere.

På Utoqqaat Illuat er der ca. i alt 70 ansatte fordelt på beboerafdelinger, terapi, køkken, pedel, chauffør, rengøring og administration.

Utoqqaat Illuat modtager årligt flere praktikanter inden for såvel pleje og køkkengruppen.

En spændende stilling med mange udviklingsmuligheder.
Udgangspunktet vil være, at du som leder har din dagligdag på plejehjemmet. Det er dig der går foran, og skaber rammerne for dine medarbejdere.

Derudover skal du have mod på og erfaring med implementering af udviklingstiltag, både nuværende tiltag og på sigt. Du skal i et tæt samarbejde med afdelingslederen, 1. assistent og teamkoordinatorerne turde tænke kreativt og ikke være bleg for at afprøve nye arbejdsgange til gavn for beboere, borgere og medarbejdere.

Vi arbejder for tiden intensivt med at få skabt mere nærvær og mindre fravær, så du skal turde italesætte målene for denne proces.

Det er Kommuneqarfik Sermersooq’ hensigt at Utoqqat Illuat forsat har fokus på, at være et innovativt plejecenter, hvor der tænkes nye måder at løse de mere og mere komplicerede opgaver på, indenfor den eksisterende budgetramme. 

Kommunen har i år vedtaget en ny sektorplan for ældreområdet, der består af 9 indsatsområder. Der arbejdes lige nu med at planlægge implementering af diverse tiltag.

Hvad er kendetegnene for dig som leder?
Vi søger derfor en stærk og kompetent leder som tænker i helheder og koordinerer på tværs. Du arbejder strategisk og er nytænkende og forandringsparat.

Du evner og formår, at lede fagprofessionelle, du er udviklingsorienteret og du formår, at have mange bolde i luften, uden at miste overblikket. Samtidig hermed er der forsat fokus på kerneopgaven.
 
Du drifter på en måde der skaber god social kapital, hvor en åben, tydelig og tilstedeværende ledelsesstil er det bærende element. Du indgår i et tæt samarbejde med afdelingslederen for ældreområdet omkring udviklingen af plejen og samarbejdet med frivillige og pårørende. 

Som menneske er du empatisk, synlig/tydelig, nytænkende, vedholdende og god til at samarbejde. Du skal også kunne ”sætte dig for bordenden” og sætte retning på en anerkendende måde.

Vi ønsker os en robust og stærk lederprofil med:

  • En sundhedsfaglig leder, gerne med en relevant lederuddannelse.
  • Erfaring indenfor ældreområdet, hvor både viden, erfaring og lyst til at udvikle, er et bærende element.
  • Solid erfaring med personaleledelse og administration, herunder effektiv økonomistyring.
  • Erfaring med implementering og udvikling af nye tiltag.
  • Solide samarbejdsevner, med både eksterne og interne kolleger, på forskellige fagområder, og med beboerne og deres pårørende.
  • Erfaring med arbejdet i en politisk styret organisation, hvor der er konstante forandringer og stilles krav til organisationen.
  • Evner at arbejde målrettet og struktureret med afsæt i Kommunens vision, strategi og ledelsesgrundlag. 
  • God til kommunikation, både mundtligt og skriftligt.
  • Vil og evner driftsarbejde samtidig med, at der arbejdes med strategiske processer

En arbejdsplads med fokus på udvikling og sparring
Vi tilbyder en spændende stilling til den rette profil. En arbejdsplads med dygtige og engagerede medarbejdere, hvor der er plads til forskellighed, og med gode rammer for faglig såvel som ledelsesmæssig udvikling. Som daglig leder vil du indgå i et tæt samarbejde med det øvrige ledelsesteam, hvor der er rum for både kollegial og faglig sparring. Du vil referere til fagchefen for ældreområdet.
 
Yderligere oplysninger kan fås hos fagchef, Birtha Bianco, tlf. 368120, bibi@sermersooq.gl .

Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, eller en anden relevant forhandlingsberettiget organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 140/17, med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb. 

Sådan søger du:
Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

Ansøgningsfrist: 23. marts 2017
Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdstid: Heltid
Arbejdssted: Nuuk
Yderligere oplysninger fås hos: Birtha Bianco
Telefon: +299 368120
Mobil: +299 555627
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Send ansøgning