Gå til hovedindhold
111

Informationsmedarbejder

Uddannelsesstyrelsen ønsker at styrke både den interne og eksterne kommunikation, og søger derfor en dygtig informationsmedarbejder til en nyoprettet stilling.

Om stillingen
Vores nye informationsmedarbejder kommer til at stå i spidsen for at koordinere og tilrettelægge Uddannelsesstyrelsens samlede kommunikationsindsats. Der er derfor tale om både udviklingsarbejde, idet der skal udarbejdes en kommunikationsstrategi, og driftsopgaver, såsom kommunikationsrådgivning, arbejde med web og sociale medier, presse og medieovervågning, tekstproduktion og korrekturlæsning samt rådgivning og sparring om kommunikation generelt. Derudover skal vores nye kollega være tovholder på tilrettelæggelse af seminarer og oplæg og lejlighedsvis fungere som referent ved ledelsesmøder. Idet der er tale om en nyoprettet stilling, vil der i høj grad være plads til nytænkning og friske ideer, og vores nye kollega vil også selv kunne være med til at forme og præge sine arbejdsopgaver.

Da Uddannelsesstyrelsen er en del af Departementet for Uddannelse, Kultur, Forskning og Kirke, oplever vi naturligvis jævnligt, at vores informationsvirksomhed overlapper med hinanden. Vores nye informationsmedarbejder vil derfor ofte indgå i tæt samarbejde med vores kolleger i departementet, men der vil også være tale om at skulle koordinere med aktører i, blandt andet, Digitaliseringsstyrelsen, kommunerne og på skolerne rundt omkring i Grønland.

Om dig

Den ideelle ansøger:
-    har en relevant uddannelse, helst indenfor kommunikation eller journalistik.
-    har erfaring med kommunikationsarbejde – både af intern og ekstern art
-    er god til at formulere sig mundtligt og skriftligt på både grønlandsk og dansk
-    kan lide at skrive og har flair for historiefortælling
-    er struktureret, ansvarsbevidst, løsningsorienteret og proaktiv
-    er initiativrig og kan arbejde selvstændigt, men har også gode samarbejdsevner
-    har kendskab til CMS-systemer – gerne Sitecore

Om Uddannelsesstyrelsen
Uddannelsesstyrelsen er en forholdsvis ny størrelse, der stadig er ved at organisere sig og falde på plads.  Vi er en mangfoldig arbejdsplads med mange forskellige funktioner, der udover mere traditionelle styrelsesfunktioner bl.a. har eget forlag, trykkeri og informations- og udlånssamlinger. Styrelsen beskæftiger sig hovedsagelig med før- og folkeskole, efterskoler og friskoler.  Vi er knap 50 kolleger, der i et uformelt miljø sætter en ære i at holde et højt fagligt niveau.

Løn - og ansættelsesvilkår
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

For ansøgere med rette kvalifikationer kan gives personlige tillæg efter gældende regler i forbindelse med ansættelse.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Ansøgning
Motiveret ansøgning, vedlagt et opdateret CV og relevante bilag, skal sendes via nedenstående link.

Ansøgningsfristen er d. 15/3-2017.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du henvende dig til Afdelingschef i Uddannelsesstyrelsen:

Lone Hindby
lohi@nanoq.gl
+299 346273

Ønsker du yderligere information om Grønland og Selvstyret, kan du læse mere på www.nanoq.gl, under Job.

Søg stillingen online